Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

welded together, and given an abstract exchange value. (…) Fixing meaning is
making rules, imposing authority (…) Authority of convention, tradition, origin,
the author (…) the authority of tradition (…) linguists traditionally held this view
of meaning, arguing that meanings are arbitrary, decided upon by some
process of arbitration, and from then on to be obeyed.
(van Leeuwen 1999:193)
Hvor Saussures ser forholdet mellem signifier/signifiant og signified/signifié som
arbitrær, er det i socialsemiotikken, og i denne sammenhæng for Kress og van
Leeuwen, altid motiveret, traditionsbundet og betinget af konvention. Medlem‐
merne i en kultur har bestemte kulturelt producerede semiotiske ressourcer til deres
rådighed, og kender de socialt betingede konventioner og begrænsninger, som
gælder i forhold til tegnproduktionen, og forsøger i forhold hertil bedst muligt at
opfylde deres kommunikative intentioner. Medlemmerne kan således transformere
og kombinere allerede eksisterende semiotiske materialer i forhold til konventioner,
begrænsninger og selvfølgelig egne intentioner, hvorved de producerer nye kombi‐
nationer af betydning og form, hvilket vil sige nye motiverede tegn. Dette foregår
altid som et samspil mellem konvention og innovation, og dermed mellem den måde
”signifiers” typisk har været kombineret med ”signifieds” i en given kulturs historie
og så de mere nyskabende og grænsebrydende, men stadigt forståelige kombina‐
tioner. Individerne kan således transformere og genskabe semiotiske ressourcer i
forhold til de sociale konventioner, i en personligt motiveret, men socialt reguleret
semiotisk innovationsdrevet udvikling af betydningspotentialet (Kress & van
Leeuwen 2006: 10‐11).
2.2.6 Systembeskrivelse
Socialsemiotikken argumenterer for, at enhver form for kommunikation er baseret
på et bagvedliggende system, som er kendt af dem som udtrykker sig, og forståeligt
for dem, som skal modtage kommunikationen. Enhver ressource til at udtrykke
betydning vil udvise regulariteter, som lader sig beskrive mere eller mindre formelt.
Disse regulariteter er det, som betegnes grammatikken, altså som socialt betingede
kulturelt producerede systematikker eller regler. Således er enhver form for semiosis
defineret ved at have en grammatik. Denne grammatik er noget som tillæres i
forbindelse med arbejdet med kunstformen på fuldstændig samme måde som
verbalsproget tillæres i takt med, at det benyttes gennem barndommen. De semio‐
52