Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

skabe betydninger i bestemte situationer, udspillet i bestemte sociale sammen‐
hænge, som er genereret af kulturen. Andersen og Smedegaard formulerer det såle‐
des:
Kultur er således fællesmængden af den forståelse og betydningsbæ‐
rende udveksling af tegn, som en række forskellige semiotiske systemer
– såsom sprog, musik, grafisk fremstilling, arkitektur, mode, etc. – ska‐
ber potentialet for. Således er det kulturelle rum en bred betegnelse
for alle de faktorer – den totale kulturelle baggrund – der har betydning
for produktionen og receptionen af en tekst, men som ikke er en del af
den umiddelbare situation omkring teksten.
(Andersen og Smedegaard 2005: 33).
Relationen mellem ytring og kultur er dobbelt, fordi samtidig med at kulturen udgør
de altomsluttende omgivelser for teksten, som er bestemmende for den måde, yt‐
ringen kan realiseres på, eksisterer en kultur i sidste ende blot som summen af de
ytringer, der er realiseret. Den situationelle og den kulturelle kontekst er bestem‐
mende for betydningen af de enkelte leksikogrammatiske realiseringer, og de
samme realiseringer kan dermed have forskellige betydninger i forskellige kon‐
tekstuelle sammenhænge. Dette reguleres af sociale situationsafhængige koder
(Hodge & Kress 1988: 20).
Man kan i forlængelse af Halliday samt Hodge og Kress argumentere for, at når en
given betydning er realiseret i en situationel og kulturel kontekst, er den kulturelle
kontekst kun en blandt mange mulige. Således taler Kress og van Leeuwen også om
en ”almen‐vestlig kultur” (2006: 35), som en given kommunikationssituation er ind‐
skrevet i. Dermed er der principielt foretaget et valg i overordnet kulturel kodning,
hvorved andre kulturer som for eksempel ”almen‐nordafrikansk” eller ”almen‐
mellemøstlig” er valgt fra. Tilsvarende kan en mere snæver lokal kultur, som for
eksempel en organisationskultur, opfattes som en del af den bredere samfundskul‐
tur. Derfor foreslår jeg at udvide med et kontekstniveau kaldet Kulturer. Der kan
muligvis også med fordel indføjes et niveau mellem tekst og situation, som kan kal‐
des Kotekst, hvilket vil sige, den omkringliggende ”med‐tekst”. Således er en sætning
(ytring) i en artikel (tekst) en del af avisen set som overordnet tekst (kotekst). Ko‐
teksten er således den eller de omkringliggende tekst(er), som ikke er en del af selve
ytringens tekst, men heller ikke en del af den situationelle kontekst. Disse forslag til
udvidelse af detaljeringen er kun tentative ideer, som ligger inden for eller i umid‐
29