Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

interaktive participanter. Dette svarer til adskillelsen mellem det semiotisk
repræsenterede univers og den omkringliggende virkelighed i kommunikationssitua‐
tionen. Denne sondring er langt mere ekspressiv hos dem, end det ofte ses, men de
lader alligevel de to adskilte sfærer smelte delvis sammen i forsøget på at beskrive
genblikkets funktion. De taler om at en repræsenteret participant kan se direkte på
en interaktiv participant i det, de kalder en demand image acts (se kapitel 3.3 om
interpersonel betydning). Dette svarer til en commonsense beskrivelse af det
fænomen, at noget i billedet kigger direkte på modtageren. I et teoretisk perspektiv
er dette dog en problematisk betragtning, idet de repræsenterede og de interaktive
participanter ikke tilhører samme verden og ikke kan udveksle blikke. At det er den
oplevelse beskueren kan få, er en anden sag.
Jeg finder det essentielt i forlængelse af blandt andre Thorlacius’
kommunikationsmodel (2002) at også et socialsemiotisk kommunikationssyn, er
baseret på en afklaret bevidsthed om adskillelsen af tekstens univers og den
kommunikative situation. Jeg vil derfor plædere for en øget (teoretisk) eksplicitering
af denne adskillelse, hvilket blandt andet lader sig gøre ved at bruge termerne
afsender, modtager, indskrevet afsender og indskrevet modtager. Når jeg ikke
bruger termerne ”repræsenteret afsender” og ”repræsenteret modtager” i min
model, er det udelukkende for at undgå den opfattelse, som delvis kan læses hos
Kress og van Leeuwen (2006), at den afsender og den modtager, som udtrykkes i
teksten repræsenterer afsenderen og modtageren i kommunikationssituationen
direkte. Det kan de gøre, men de tilhører som nævnt to væsensforskellige sfærer.
Mit forslag til en model, som beskriver adskillelsen mellem afsender og modtager på
den ene side og den indskrevne afsender og den indskrevne modtager på den anden,
ser således ud:
91