Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

profilen i relation til den funktion, den har i teksten til den enkelte kommunikative
kontekst, den indgår i og til den genre og det register teksten indskrives i. Hvordan
registre, kontekstuelle og diskursive systemer mere specifikt spiller ind, er der
desværre ikke mulighed for at undersøge videre i denne sammenhæng, men jeg
antager, at en sådan undersøgelse vil kunne kvalificere en yderligere specificering af
det modalitetsmæssige leksikogrammatiske betydningspotentiale i levende billeder.
Hvilke betydende modalitetsmarkører der er involveret, er afhængig af, hvilke
modes, der instantieres i hvilken sammenhæng. Er der for eksempel diegetisk musik,
er der som nævnt tale om en fuld indlejring af et musiksemiotisk system i den over‐
ordnede ideationelle betydning, men er musikken til gengæld nondiegetisk, er der
tale om interpersonel betydning, nærmere bestemt modalitet, idet funktionen er at
tilføre det udtrykte en bestemt stemning. Voiceover og ”tekst‐over” (se ovenfor) har
også modalitetsmæssig betydning, hvor den realiserede modalitet i det enkelte
mode fungerer som en modalitetsmarkør i det samlede instantierede overordnede
mode (det multimodale kommunikative produkt).
Den typiske modalitetsprofil for fotografiske levende billeder er således stort set den
samme som Kress og van Leeuwens naturalistiske kodningsorientering, men kan
være modaliseret i en sådan grad, at den nærmer sig det, de kalder den sensoriske
kodningsorientering, men den relaterer sig dog stadig til den naturalistiske kodnings‐
orientering. Jeg vil foreslå en inddeling af levende billeders kodningsorientering i blot
to overordnede valg, kaldet Umarkeret og Markeret. Den umarkerede kodnings‐
orientering er således markeringen af forskellige grader af sandhed tilsvarende Kress
og van Leeuwens opfattelse, hvilket med andre ord også kan siges at være, hvor
objektivt eller subjektivt indholdet repræsenteres. Forskellen er blot, at subjektivi‐
tetsskalaen forholder sig til det overordnede modevalg. Objektivt er høj modalitet.
Markeret kodningsorientering forholder sig stadig til den overordnede mode‐funde‐
rede naturalisme, men ses, når en indstilling får en helt bestemt overordnet funktion
fra de modalitetsmæssige valg. Når levende billeder for eksempel fremstilles som
forskellige former for drømme, fantasier, følelsespåvirkninger eller som fra en anden
historisk tid, sker det ved, at bestemte valg inden for modalitetsmarkørerne selek‐
terer forskellige former for lav modalitet i modalitetsprofilen. Dette markeres som
nævnt ovenfor med bestemte modalitetsprofiler inden for de enkelte modes. Jeg
275