Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

for en antagelse af, at der slet ikke eksisterer prædefinerede modes, men blot lokalt
instantierede modes og moderegistre. Det er som følge heraf ikke analytisk
produktivt at operere med hierarkier af modes, hvorfor jeg foreslår et fokus på
hierarkier af semiotiske stimuli og hierarkier af semiotiske subsystemer samt det
indbyrdes hierarki i vægtningen mellem referencen til forskellige mode‐registre.
2.4.5 Multimodal instantiering
Termen ”multimodalitet” er i sig selv en delvis eksplicitering af et paradoks i
grundantagelserne inden for multimodal teori, som endnu ikke har været genstand
for megen diskussion. Multimodal teori er som ovenfor beskrevet først og fremmest
funderet i opfattelsen af, at betydning skabes i et komplekst samspil mellem
(mono)modes, men samtidig er en anden væsentlig grundantagelse, at monomodes
ikke findes, fordi modes ikke kan optræde i autonom form. Modsigelsen i disse
grundantagelser forekommer grundlæggende problematisk, og det kan undre, at
størsteparten af den multimodale teori alligevel opererer med et afsæt i
monomodes som teoretisk abstraktion 5 . Argumentet for dette synes implicit at
være, at den teoretiske abstraherede mode‐inddeling er en teoretisk og analytisk
produktiv tilgang, som gør det muligt at håndtere kompleksiteten, men jeg vil
argumentere for, at teorien måske kunne profitere af en anden tilgang. Frem for et
udgangspunkt i prædefinerede overordnede modes og deres sammenblanding,
foreslår jeg i stedet at anskue betydningsdannelse som foreningen af forskellige
autonome systemer, som ikke på forhånd hører under noget overordnet mode.
Lim Fei præsenterer i Integrative Multimodal Model (2004: 222) en model, som
beskriver relationen mellem verbalsproglig tekst og billede i trykte komposittekster.
Selvom modellen kun beskæftiger sig med to overordnede modes, eksemplificerer
den måden, hvorpå flere multimodale teoretikere anskuer instantieringen af
forskellige ressourcer. De to modes, trykt verbalsprog og trykte billeder ses som
adskilte modes, og når de mødes i semiotiske produkter opstår ny fælles betydning
(intersemiosis) i de contextualizing relations, som repræsenteres ved det rum Lim Fei
kalder ”space of integration” (2004: 223). Denne beskrivelse vidner om en relativt
polymodal tilgang til kommunikation, som stadig er udbredt i multimodal teori (se
kapitel 2.3.2). Hos langt de fleste multimodale teoretikere, herunder blandt andre
Baldry og Thibault (2006) samt Kress og van Leeuwen (2001, 2006), er
5 Herunder blandt andre Kress og van Leeuwen (2001) samt Baldry og Thibault (2006).
106