Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

henholdsvis en stregtegning og et højtopløst fotografi. Som nævnt kan både tegning
og fotografi opfattes som selvstændige modes, og de kan hver for sig være både
yderst detaljerede og yderst generiske, Derfor foreslår jeg en adskillelse af disse
modes, således at det er det primære mode, som sætter rammen for den overord‐
nede kodningsorientering. Selve skalaen kan dog indfange væsentlige betydninger i
fremstillingen af bestemte elementer i billeder. Således er jeg enig med Kress og van
Leeuwen i, at lav detaljering giver lav modalitet, eftersom elementet repræsenteres
med færre detaljer, end det typisk gør, hvilket giver mulighed for at tilføje yderligere
betydning. Lidt lavere detaljering af et ansigt udvisker for eksempel urenheder og
rynker i huden, hvilket kan være med til at æstetisere motivet, som det ses i BAY004:
02:47‐49. Er detaljeringen endnu lavere, kan det få ansigtet til at se kunstigt og
plastikagtigt ud (BAY002: 00:54‐56), og yderlige sænkning kan gøre det stiliseret og i
sidste ende helt generisk på grund af de manglende detaljer og personlige træk
(BAY009: 02:43‐47). Kress og van Leeuwen mener, at detaljeringsskalaen kan gå til
”hyper‐real”, hvis detaljeringen er højere end fotografisk naturalisme (2006: 161),
hvilket giver lavere modalitet. Lav detaljering kan i fotografiske levende billeder
opnås ved lav dybdeskarphed, defokusering, under‐ og overeksponering, samt
forskellige filtreringer i postproduktionen (for eksempel optical glow). Høj detaljering
opnås ved høj opløsning, høj dybdeskarphed og kontrast samt forskellige filtre i
postproduktionen (for eksempel sharpen). Der kan forekomme væsentlige afvigelser
i modalitet imellem de enkelte figurers dele, som det ses i portrætfotografier, hvor
øjnene kan være skarpe mens resten af ansigtet og hoved kan være uskarpt
(BAY015: 03:58‐04:01), ligesom man kan forestille sig en partiel lyslægning, hvor kun
en del af en participant er oplyst og derved detaljeret, mens resten henligger i mørke
(BAY019: 05:30‐31). På samme måde kan en Figur, som indgår som del af en større
Gruppe sagtens være mere detaljeret end de øvrige, hvorved den fremhæves,
hvilket ganske vist gør gruppetilhørsforholdet mindre udtalt i kraft af de relativt
hypotaktiske relationer, men de kan dog stadig være kompositorisk og processuelt
sammenhørende.
281