Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

nelle system Modtagerkarakter under modtagerposition, som inddeles i valgmulig‐
hederne objektiveret og subjektiveret. Dette system kan udtrykkes på rangniveau I, II
og III, hvilket betyder, at der kan være en overordnet modtagerkarakter på Helhed,
men at der kan også være udtrykt forskellige modtagerkarakterer i forskellige
Grupper og Figurer. Modtagerkarakter er et af de ganske få systemer, som vanskeligt
lader sig dynamisere, eftersom det er svært at forestille sig et skifte fra en objekti‐
veret modtagerkarakter til en subjektiveret i samme indstilling. I praksis kan dette
dog sagtens computeranimeres ved en kamerabevægelse ind i hovedet på en parti‐
cipant, hvorfra resten af indstillingen ses, men det vil (endnu) opfattes som et højst
usædvanligt og surreelt valg. Alternationer i modtagerkarakteren kan dog fore‐
komme, hvis der for eksempel i et hidtil objektiveret billede pludselig fremkommer
elementer såsom hænder i forgrunden, som realiserer en subjektiveret modtager‐
karakter. Lydmæssig Modtagerkarakter er først og fremmest realiseret af bestemte
modalitetsmæssige valg, såsom forskellige lydmæssige karakteristika, der markerer,
at lyden høres gennem en participants ører, men kan også udledes af mere idea‐
tionelle og logiske betydninger, hvor tale for eksempel henvendes direkte til en
person, som måske nævnes ved navn, men som ikke svarer.
3.3.6 Dybde
Et andet interpersonelt valg foretages i visuel kommunikation er perspektivet. Valget
er her ifølge Kress og van Leeuwen mellem centralperspektiviske billeder, som de
kalder subjektive, eller ikke‐centralperspektiviske billeder, som de kalder objektive
(2006: 143‐8). Kress og van Leeuwen pointerer, at point‐of‐view er valgt for mod‐
tageren i perspektiviske billeder, og kun de dele, som er synlige fra dette perspektiv
vises. I de ikke‐perspektiviske billeder vises alle relevante indholdselementer uden
nærmere definering af modtagerens placering i forhold til dem (Ibid.). Kress og van
Leeuwen argumenterer for, at komposittekster er ikke‐perspektiviske (1996: 148),
hvor jeg snarere mener, at de kan siges at være flerperspektiviske i en Baldry og
Thibault‐inspireret Gruppe‐logik. Der kan således være udtrykt flere samtidige
perspektiviske vinkler.
Jeg vil argumentere for, at ethvert billede udtrykker valg af dybde, tilsvarende
O’Tooles beskrivelse:
252