Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Mode 3 betegner den rolle, selve kommunikationens form har for interaktionen, altså
den kommunikationsmåde som vælges.
Den visuelle socialsemiotik og socialsemiotisk multimodalitetsteori overtager meta‐
funktionstanken fra SFL, men med forskellige grader af hensyntagen til de andre
semiotiske fremtrædelsesformers forskellige organisering (Uddybes i Del 3).
2.1.8 Tredobbelt perspektiv
Det trinokkulære perspektiv (trinoccular perspective) er et af de væsentligste grund‐
elementer i systemisk funktionel teori (Halliday 2005: 31). Halliday beskriver,
hvordan sproget kan og skal anskues fra tre forskellige perspektiver kaldet fra neden
(from below), fra oven (from above) og fra siden/omkring (from around) (Ibid.). Fra
neden er leksikogrammatikken anskuet fra formsiden (fonologisk vinkel), hvor
sproget ses og beskrives ud fra de enkelte forekomster af formelle konstituenter,
som dog stadig i denne optik ses som funktionelle størrelser i en kontekst. Fra oven
er det semantiske perspektiv, hvor sproget ses som udtryk for en relation til betyd‐
ningen (og til kontekst). Fra siden/omkring er den vinkel, hvor sproget beskrives
gennem dets paradigmatiske omgivelser i de interne systemers relationer og gram‐
matiske kategorier, herunder sammenhængen mellem valgene inden for forskellige
metafunktioner. Disse tre perspektiver kan ofte være modstridende, hvorfor beskri‐
velsen af sproget er et kompromis mellem disse perspektiver. Halliday pointerer, at
dette ikke i sig selv er et større problem inden for SFL, eftersom al lingvistisk be‐
skrivelse bygger på forskellige grader af kompromiser, men forskellen til traditionel
skolegrammatik er ifølge Halliday at ”in school grammar the compromises were
random and unprincipled, whereas in systemic grammar it is systematic and theore‐
tically motivated” (Halliday & Matthiessen 2004: 31). Funktionel grammatik betyder
ifølge Halliday høj prioritering af vinklen fra oven, fra ”meaning‐making”‐siden, hvor
grammatik er en ressource til at skabe betydning. (Ibid.)
De visuelle socialsemiotikere har overtaget det tredobbelte perspektiv, og anskuer
visuel kommunikation fra alle perspektiver, men med meget forskellig vægtning af
de enkelte perspektiver. O’Toole vægter perspektivet ”from above”, og hans be‐
3 Hallidays benævnelse af denne kontekstuelle kategori med termen ”mode” er blevet problematisk
i forhold til multimodalitetsteorien fordi ”mode” også er termen for overordnede semiotiske
systemer inden for denne, hvilket uddybes i kapitel 2.3 og 2.4.
40