Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

sproget, og Kress og van Leeuwen er måske her for fokuserede på at finde kategorier
i visuel kommunikation, som svarer til de verbalsproglige. Halliday taler om verbale
processer som ”clauses of saying” (Halliday 204: 260), hvor en obligatorisk
Siger/Taler (sayer) fremfører en Verbalisering (Verbiage), hvilket ganske vist kan
findes visuelt i form af talebobler, sådan som Kress og van Leeuwen argumenterer
for, men det er ikke nødvendigvis selve boblen eller perturbationens vektor, som er
bestemmende for processen. Der findes mange eksempler på billeder med verbal‐
sproglig tale udtrykt uden hverken taleboble eller udpegende perturbation. Den
talende participant og den verbalsproglige tekst er to forskellige størrelser i det
kompositte billede, hvor Siger er en Figur, er Verbalisering en Gruppe. Relationen
mellem den talende og det talte kan ud over taleboblen realiseres på forskellige
måder såsom relativ placering, nærhed, forskellige former for linjer eller blot
konventionel placering for eksempel under billedet samtidig med udtrykte mund‐
bevægelser. I levende billeder er relationen mellem skriftligt verbalsprog og menne‐
skelige participanter i dag mindre fremtrædende. I stumfilmen kunne der til gengæld
være tekstskilte mellem indstillingerne, som realiserede talen i anførselstegn, og
seeren var ikke i tvivl om, hvem der talte, fordi participanten i indstillingen før
tydeligt bevægede munden. Med tonefilmen forsvandt de skriftlige skilte, og i stedet
blev relationen mellem talt verbalsprog og levende billeder en af de væsentligste
funktioner i levende billeder. Samspillet mellem auditive og visuelle semiotiske
stimuli et tæt forankret i en fælles proces, som er en af de hyppigst forekommende
procestyper, idet den anvendes til at repræsentere en person, som taler. Eksempler
på verbale processer er BAY020: 03:05‐10 og BAY013: 02:12‐14 (se mere om lyd i
3.1.7).
Konverteringsprocesser (Conversion processes) er den fjerde narrative procestype,
som Kress og van Leeuwen præsenterer (2006: 68). Denne procestype er i virkelig‐
heden en fusion af sammenkædede aktionelle processer. Således kan en participant
samtidig være Mål i én proces og Aktør i en anden, hvilket realiseres ved to vektorer,
hvor den ene peger mod participanten, mens den anden peger væk (Ibid.: 69).
Participanten i denne dobbelte procestype kaldes Transmitter (Relay 4 ), og den
kendetegnes blandt andet ved, at den ikke blot lader det, der modtages passere,
men transformerer det i videresendingen. Konvertering er ifølge Kress og van
Leeuwen hyppigst forekommende i diagrammer og i særlig grad diagrammer, som
4 Dette participantnavn skal ikke forveksles med Barthes Relay (Barthes 1980), som det er en del af
hans beskrivelse af den logikosemantiske relation mellem verbalsprog og billede i komposittekster.
165