26.07.2013 Views

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

sproget, og Kress og van Leeuwen er måske her for fokuserede på at finde kategorier<br />

i visuel kommunikation, som svarer til de verbalsproglige. Halliday taler om verbale<br />

processer som ”clauses of saying” (Halliday 204: 260), hvor en obligatorisk<br />

Siger/Taler (sayer) fremfører en Verbalisering (Verbiage), hvilket ganske vist kan<br />

findes visuelt i form af talebobler, sådan som Kress og van Leeuwen argumenterer<br />

for, men det er ikke nødvendigvis selve boblen eller perturbationens vektor, som er<br />

bestemmende for processen. Der findes mange eksempler på billeder med verbal‐<br />

sproglig tale udtrykt uden hverken taleboble eller udpegende perturbation. Den<br />

talende participant og den verbalsproglige tekst er to forskellige størrelser i det<br />

kompositte billede, hvor Siger er en Figur, er Verbalisering en Gruppe. Relationen<br />

mellem den talende og det talte kan ud over taleboblen realiseres på forskellige<br />

måder såsom relativ placering, nærhed, forskellige former for linjer eller blot<br />

konventionel placering for eksempel under billedet samtidig med udtrykte mund‐<br />

bevægelser. I levende billeder er relationen mellem skriftligt verbalsprog og menne‐<br />

skelige participanter i dag mindre fremtrædende. I stumfilmen kunne der til gengæld<br />

være tekstskilte mellem indstillingerne, som realiserede talen i anførselstegn, og<br />

seeren var ikke i tvivl om, hvem der talte, fordi participanten i indstillingen før<br />

tydeligt bevægede munden. Med tonefilmen forsvandt de skriftlige skilte, og i stedet<br />

blev relationen mellem talt verbalsprog og levende billeder en af de væsentligste<br />

funktioner i levende billeder. Samspillet mellem auditive og visuelle semiotiske<br />

stimuli et tæt forankret i en fælles proces, som er en af de hyppigst forekommende<br />

procestyper, idet den anvendes til at repræsentere en person, som taler. Eksempler<br />

på verbale processer er BAY020: 03:05‐10 og BAY013: 02:12‐14 (se mere om lyd i<br />

3.1.7).<br />

Konverteringsprocesser (Conversion processes) er den fjerde narrative procestype,<br />

som Kress og van Leeuwen præsenterer (2006: 68). Denne procestype er i virkelig‐<br />

heden en fusion af sammenkædede aktionelle processer. Således kan en participant<br />

samtidig være Mål i én proces og Aktør i en anden, hvilket realiseres ved to vektorer,<br />

hvor den ene peger mod participanten, mens den anden peger væk (Ibid.: 69).<br />

Participanten i denne dobbelte procestype kaldes Transmitter (Relay 4 ), og den<br />

kendetegnes blandt andet ved, at den ikke blot lader det, der modtages passere,<br />

men transformerer det i videresendingen. Konvertering er ifølge Kress og van<br />

Leeuwen hyppigst forekommende i diagrammer og i særlig grad diagrammer, som<br />

4 Dette participantnavn skal ikke forveksles med Barthes Relay (Barthes 1980), som det er en del af<br />

hans beskrivelse af den logikosemantiske relation mellem verbalsprog og billede i komposittekster.<br />

165

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!