Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

udbredelsen af nye modes, og som resultat heraf udviklingen af disse modes, som
hidtil har været forbeholdt specialister, er et væsentligt undersøgelsesfelt. Efter‐
hånden, som omfanget af den semiotiske konsensus for et nyt semiotisk mode ud‐
vikles, forfines grammatikken gennem udvidelsen af kompleksiteten af de semiotiske
ressourcers leksikogrammatik. I forlængelse heraf ligger konsekvenserne hos det
enkelte individs fylogenetiske ”modetilegnelse” også som et væsentligt og interes‐
sant undersøgelsesfelt, som allerede diskuteres i det multimodale forskningsmiljø,
hvor mennesket oftest ses som prædisponeret for multimodal afkodning og derfor
gennemgår en multimodal ontogenese, hvor verbalsproget kun er et mode blandt
mange i denne udvikling (Iedema 2003: 33). En udfoldelse af disse diskussioner ligger
dog uden for denne afhandlings målsætning.
2.3.6 Den firedobbelte artikulation
Kress og van Leeuwen afviser ideen om den dobbelte artikulation i betydningen en
entydig fast betydning, der svarer til et bestemt udtryk, som det for eksempel er som
to sider af en mønt i Saussures udlægning. De mener, at alene fordi der altid vil være
tale om betydende valg fra alle semiotiske systemer, som det uddybes nedenfor, er
der ikke på forhånd én absolut betydning af ét udtryk (Kress og van Leeuwen
2001:111). De definerer således ikke sprog som dobbelt artikulation, men snarere en
form for ”firedobbelt artikulation”, hvor betydningsniveauet og formniveauet hver
deles i to strata 2 , altså fire strata i alt. Disse benævnes Discourse, Design, Production
og Distribution (Kress og van Leeuwen 2001: 4).
Diskursstratummet er i Kress og van Leeuwen “socially constructed knowledges of
(some aspects of) reality” (2001: 4), og med socialt konstruerede menes, at
kendskabet er udviklet i bestemte sociale kontekster, og tilpasset de sociale aktører i
disse, både i bredere kulturel forstand og i smal konkret situationsafhængig
forstand 3 . Diskurs er for Kress og van Leeuwen i sproget, men ”er” også bare i sig
selv, som abstrakt uartikuleret erkendelse. Diskursen bliver udtrykt i mange forskel‐
lige semiotiske systemer.
2 De vælger benævnelsen strata for at vise deres inspiration fra Halliday (Kress og van Leeuwen
2001:4), men jeg vil nedenfor diskutere, om slægtskabet faktisk er endnu tættere, end de selv
udtrykker.
3 Dette gælder i både institutionaliserede og uformelle sammenhænge.
78