Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

afsender og modtager. Alternation af kontaktformen kan således for eksempel være,
at en participant i billedet ændrer blikretning (BAY012: 00:23‐30), når der pludselig
kommer voice‐over i løbet af en indstilling (BAY024: 02:33‐40), eller når super‐
imposerede elementer fremkommer eller forsvinder (BAY019: 04:31‐37).
Auditiv kontakt kan afgøres som følge af lydens karakteristik, hvilket vil sige, om den
er eksplicit rettet direkte mod modtageren eller ej. Hertil vil verbalsprogets ytrings‐
funktioner også kunne spille en væsentlig rolle i det samlede multimodale produkt,
og van Leeuwen foreslår, at alle disse potentielle samtidige kontaktformer forenes i
et overordnet sammenhæng.
Perhaps speech acts should be renamed communicative acts and be
understood as multimodal micro events in which all the signs present
combine to determine their communicative intent
(van Leeuwen 2005:120. Orig. kursiv)
3.3.5 Modtagerkarakter
Projektive relationer mellem indstillinger (se 3.1 og 3.2 ovenfor) har også inter‐
personelle implikationer, idet der er en væsentlig forskel på, om modtagerens syns‐
vinkel er observerende (objektiveret), eller set gennem en participants blik
(subjektiveret). Kress og van Leeuwen påpeger, hvorledes subjektiverede synsvinkler
kan realiseres ved at lade for eksempel hænderne fra den person, hvis blik mod‐
tagerpositionen overtager, være synlige i forgrunden (2006: 143), Jeg vil argumen‐
tere for, at i levende billeder er netop de projektive relationer mellem indstillinger
en anden og mere udbredt realisering af subjektiveret synsvinkel. En subjektiveret
synsvinkel kan også realiseres på andre måder såsom udtalt modalisering for
eksempel til uvirkeligt følelsespåvirket (se 3.3.11), maskeblænde (for eksempel som
set gennem kikkert) eller ved markant skifte til håndholdt kamera. En klassisk form
for subjektiveret skud findes typisk i gyserfilm. Her kan det subjektive skud realiseres
ved at springe fra et nærbillede af en participant til en indstilling, som er optaget på
langt afstand med uskarpe elementer i forgrunden, som kameraet nærmest ”lurer”
bagved, hvilket måske kombineres med urolig kamerabevægelse. På denne måde
beskrives hvorledes ”noget lurer” på participanten. Betydningen af både kontakt og
modtagerposition modificeres væsentligt ved et subjektiveret skud, fordi den
kontakt og position, der etableres til den indskrevne modtager, repræsenterer en
participants position og blik. Derfor foreslår jeg det nye grundlæggende interperso‐
251