Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

forskellige modes som tilhørende samme kategori. Der synes at mangle
subkategoriseringer af de forekommende modes i den multimodale teori. Man kan
blandt andet diskutere, om nogle af de involverede modes kan siges at være en
direkte del af den trykte reklames egne systemer, mens andre ikke er det. For
eksempel er gestik og mimik formet af menneskers fysiologi, hvilket ikke er tilfældet i
reklamen, hvor de måske er til stede i en tegning eller et fotografi. Hvis der er
mimiske eller gestiske tegn til stede i et fotografi eller en tegning i reklamens flade,
er det som en repræsenteret form for mode. I umiddelbar forlængelse af de direkte
og repræsenterede sansninger, kan man således tale om, at et mode kan være
repræsenteret gennem et andet. Dette kan forekomme i yderst komplekse
relationer, for eksempel muligheden for at repræsentere et maleri i et tv‐billede,
men også muligheden for at repræsentere et tv‐billede i et maleri. Begge modes er
til stede i begge tilfælde, men deres relationer er forskellige. Et andet eksempel er
modet farve (Kress & van Leeuwen 2002), som kan optræde i vidt forskellige
sammenhænge, for eksempel som farven på et bogstav, som naturalistisk
farverepræsentationen af en genstand, som modaliserende farvetintning af billeder
eller som strukturerende symbol for kapitelinddeling i en bog. Her optræder modet
farve reelt som subsystem i en række andre modes, hvorfor det er en underordnet
funktion, som kan siges at være en del af det overordnede modes eget system. Jeg
foreslår derfor en foreløbig inddeling i grundlæggende modes, indlejrede modes og
repræsenterede modes. Grundlæggende modes er de overordnede modes, som er
styrende for strukturen i den konkrete tekst. Der kan være flere samtidige
sideordnede grundlæggende modes, men subsystemerne i et grundlæggende mode
vil ikke kunne stå alene i den samme instantierede form og med samme betydning i
andre sammenhænge (se del 3 om levende billeders systemer). De indlejrede modes
fungerer som et subsystem i andre modes, men kan også optræde i andre
sammenhænge i isoleret form, som i eksemplet gestik eller mimik ovenfor. De
repræsenterede modes optræder med en udtalt ideationel funktion i det
overordnede mode, som i eksemplerne med fotografiske fremstillinger af malerier.
Denne foreløbige distinktion mellem systemer i grundlæggende modes, ”hele”
modes som indlejrede systemer i et grundlæggende mode eller repræsenterede
modes som er ideationelt repræsenteret i andre modes, er mit første tentative
forsøg på at beskrive de forskellige roller, modes kan antage. Dette er et væsentligt
område, som fremover kan diskuteres mere, end jeg har mulighed for i denne
sammenhæng, men mit foreløbige forslag tjener som afsæt for de følgende afsnit.
Jeg tager således i forlængelse af dette et skridt videre, og argumenterer nedenfor
105