Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder

sound – the degree and kind of truth we will assign to it” (van Leeuwen 1999: 170).
Van Leeuwen inddeler i tre typer kodningsorientering kaldet Abstrakt‐sensorisk
(Abstract‐Sensory), Naturalistisk og Sensorisk kodningsorientering (Ibid.: 181‐2).
Abstrakt‐sensorisk kodningsorientering opleves, når lyden signalerer simultan tilste‐
deværelse af abstrakt repræsentation og følelsesmæssig effekt. Jo mere en fremstil‐
ling er i stand til at indfange essensen, og jo mere generaliseret den er, desto mere
sand eller virkelig synes den at være i den abstrakte kodningsorientering. Natura‐
listisk kodningsorientering er, tilsvarende den visuelle, først og fremmest baseret på
”a criterion of verisimilitude” (Ibid. 1999: 182). Her vurderes lydens virkelighedsgrad
ifølge van Leeuwen ud fra, hvor tæt den er på den måde, den ville have lydt, hvis
man havde hørt den i virkeligheden, hvor lydartikulationen hverken er reduceret til
det følelsesforladte eller overdrevet til det overpatetiske. Naturalistisk neutralt
svarer ifølge van Leeuwen til 2/3 af maksimum på de lydmæssige modality cues,
således at der altid er plads til en modalitetsmæssig overdrevet ”more than real”
eller ”more than ordinary” (van Leeuwen 1999: 179). Den sensoriske kodning‐
sorientering er ifølge van Leeuwen, at ”the truth criterion lies in the degree to which
a sound event is felt to have an emotive impact. The more this is the case, the higher
the sensory modality” (1999: 182). Når en reklame repræsenterer en forførende
kvinde, er det ikke kun for at repræsentere forførelse, men reelt også for at forføre
modtageren. En gyser skal ikke blot repræsentere noget uhyggeligt, men påføre
modtageren uhygge. Det handler således om følelsesmæssig effekt hos modtageren
(Ibid.).
Jeg vil plædere for en lidt anderledes og enklere beskrivelse af kodningsorien‐
teringen, som, uden at være i direkte opposition til Kress og van Leeuwen, efter min
mening kan håndtere modalitet mere hensigtsmæssigt. Jeg mener, at valget af
instantierede modes har essentiel betydning for modaliteten, og det overordnede
systemiske valg under modalitet er således valg af instantieret mode. Som følge
heraf forholder modalitetsprofilen sig i for eksempel fotografiske levende billeder i
realiteten til en helt overordnet kodningsorientering, svarende til det instantierede
mode. Der forekommer yderst komplekse hybridformer af modes, eftersom dette i
sig selv netop er definerende for det multimodale kommunikationssyn, men ofte vil
et eller flere kendte modes som nævnt være dominerende (se ovenfor). Ud over valg
af primære modes og dermed overordnet kodningsorientering, vælges også even‐
tuelle sekundære modes, som også har indflydelse på modalitetsprofilernes
betydning. Hertil har valg af register og genre, samt kotekst og kontekst også
væsentlig indflydelse på modalitetsskalaernes betydning. Derfor ses modalitets‐
274