Institut for produktion Civilingeniøruddannelsen i Byggeledelse

KAPITEL 7
─ Der opereres i praksis ikke med alternative opgaver, der kan udføres, såfremt
der opstår forhindringer i forhold til allerede planlagte aktiviteter.
─ Der foretages sjældent en analyse af de virkelige årsager, til de opståede
problemer på byggepladsen, der ofte kun er symptomer på de reelle problemer
i byggeprocessen og ydermere er erfaringsopsamlingen og –
overførslen mellem forskellige byggeprojekter nærmest ikke-eksisterende.
Problemstillingerne, der blandt andet er oplevet i forbindelse med tidsstudiet af en
elementmontage for NOVI Park i Aalborg, jf. [Kristensen & Nielsen, 2001 (a),
Bilag C3], er typiske eksempler på de symptomer, som projekt- og byggeledere
dagligt behandler i forbindelse med styringen af byggeprojekter. Det er således
fjernelse af symptomer som disse, der forhindrer et stabilt og pålideligt arbejdsflow
på byggepladsen, der er målet ved implementering og anvendelse af LPS. I
det efterfølgende gennemgås kort de metoder, som er indeholdt i LPS, og som
adresserer de nævnte problemstillinger. For yderligere gennemgang af LPS henvises
til [Kristensen & Nielsen, 2002 (d), Kapitel 5].
De metoder, der bl.a. anvendes i LPS, er:
─ Rullende planlægning.
─ Flaskehalsanalyse.
─ Effekten af pull-logistik.
─ Arbejdsbuffer.
─ Årsagsvirkningsanalyser.
Ud fra erkendelsen af, at byggeprocessen af natur er uforudsigelig og kaotisk blot
ganske få tidsskridt frem og således ikke kan planlægges i sin helhed fra begyndelsen
til afleveringen, samt at der som følge heraf pågår megen brandslukning på
byggepladserne, arbejdes der i LPS med rullende planlægning. Gennem den rullende
planlægning, der i praksis udgøres af en Periodeplan med en 3-8 ugers tidshorisont,
søges det at skabe et lokalt vindue med orden indenfor den ellers kaotiske
byggeproces.
På grund af den manglende erkendelse i byggeriet af, at byggeprocessen er kaotisk
og ikke kan planlægges i sin helhed når byggepladsens aktører hurtigt til det
punkt, hvor de kæmper for at overholde tidsplanen, og dermed ikke har overskuddet
til på forhånd at identificere eventuelle flaskehalse, som lægger overordnede
bindinger på projektet. Med udgangspunkt i den rullende planlægning og en analyse
af de årsager, der forhindrer rettidig gennemførelse af arbejdsopgaverne, tages
der gennem LPS højde for dette problem. Ved samtidig at registrere PPU kan
effekten af flaskehalsanalysen udtrykt i den anderledes planlægning måles.
SIDE 108