Institut for produktion Civilingeniøruddannelsen i Byggeledelse

KAPITEL 2
2.2 Produktiviteten i byggeriet vs. fremstillingsindustrien
Udviklingen i produktiviteten, målt som bruttofaktorindkomsten i forhold til antallet
af beskæftigede, i den danske bygge- og anlægssektor har været svag siden
byggeriets industrialisering i 1960’erne. Dette til trods for, at næsten alle andre
danske brancher har formået at øge produktiviteten med en faktor 2-3, jf. Figur
2-1. Efter 1960’ernes montagebyggerier, hvor byggeriet i høj grad blev industrialiseret
med præfabrikerede elementer, badeværelser osv. skete der ifølge [Bertelsen,
1997] et skift i såvel den arkitektoniske mode som i kundernes værdiparametre.
Udviklingen gik fra store lejlighedskomplekser, eks. Gellerupplanen til tæt/lav
byggeri med større individualitet. Byggeriet blev igen det traditionelle håndværk,
blot langt mere komplekst end tidligere, på grund af introduktionen af nye materialer
og systemer, der krævede nye fag og specialister. Kvalitetsreformen i byggeriet
fra 1986, der havde sit udspring i de mange byggefejl, satte fokus på styringen
af udførelsesfasen, og i 1990’erne begyndte parterne at arbejde med begreber som
bygherreværdier, procesoptimering, reorganisering mm. [Temagruppe 4, 2000].
SIDE 34
Figur 2-1: Produktivitetsudviklingen i forskellige erhvervsøkonomiske sektorer, beregnet
som bruttofaktorindkomsten i faste priser divideret med antallet af beskæftigede [Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Danmarks Statistik].
En af de umiddelbare årsager til udviklingen 8 , som den fremstår i Figur 2-1, vurderes
at være den forholdsmæssige lave interesse indenfor forskning og udvikling
8 Produktivitetsudviklingen er her beregnet frem til år 1994. Der er imidlertid ingen umiddelbar
grund til at formode, at byggeriets produktivitet fra 1994 til i dag har udviklet sig væsentligt anderledes,
hvorfor de 8 år gamle tal stadig vurderes berettigede. Indikatorer, der supplerer vurderingen
er følgende: Ingen markant stigning i den generelle indtjening, intet markant fald i arbejdsløsheden
fra 1994 til 2002 og kritikken af byggeriet rejst gennem medierne.