Institut for produktion Civilingeniøruddannelsen i Byggeledelse

KAPITEL 4
SIDE 58
- De nuværende styringsmetoder modvirker produktivitetsforbedringer,
idet de strider imod principperne i både flow- og værdikonceptet.
- Konsekvensen heraf er et betydeligt spild og dermed værditab i
byggeriet.
[Koskela, 2000, s. 178]
Et eksempel på transformationstankegangens indflydelse på det traditionelle byggeri
findes i forbindelse med aktivitetsplanlægningen og fastlæggelse af den kritiske
vej. Ofte indregnes tid i forbindelse med planlægningen udelukkende som den
del af tiden, der udnyttes i forbindelse med arbejdsopgaverne (transformationerne).
Herved usynliggøres den del af tiden, der går til ikke-værdiskabende aktiviteter
såsom inspektion, transport og venten. Opdelingen af en produktionsproces i
de fire kategorier anvendes bl.a. af [Shingo, 1988, s. 7]. I [Kristensen & Nielsen,
2001 (a)] er fordelingen af tidsforbruget i forbindelse med en elementmontage
undersøgt. Undersøgelsens konklusion er, at kun 1/3 af arbejdstiden i forbindelse
med elementmontagen er værdiskabende.
Såfremt TFV teorien skal danne grundlag for forbedringer i byggeriet er det nødvendigt,
at der gennem integration af de tre koncepter tages højde for byggeriets
karakteristika, som er angivet i Afsnit 2.4. For en uddybende redegørelse for TFV
teorien henvises til [Kristensen & Nielsen, 2002 (d), Kapitel 2].
4.2.2 Praktisk udvikling – LPS
The Last Planner System er et processtyringssystem til byggeriet udviklet i regi af
Lean Construction Institute ud fra en grundlæggende erkendelse om, at byggeprocessen
er kaotisk, dvs. uforudsigelig blot nogle få tidsskridt frem. Ud fra denne
erkendelse accepterer og imødegår LPS, at det er umuligt at gennemføre en pålidelig
og detaljeret planlægning, indtil kort før aktiviteterne skal finde sted. LPS er
udviklet af Professor Glenn Ballard primært udfra et empirisk vist behov på amerikanske
byggepladser, se i øvrigt [Ballard, 2000].
LPS anerkender at hovedtidsplanen har forskellige funktioner, og som konsekvens
heraf arbejdes der bevidst med en hierarkisk nedbrydning af denne, således de
forestående arbejdsopgaver gradvist detaljeres. I et traditionelt byggeri tjener hovedtidsplanen
typisk ifølge [Bertelsen, 2001 (b)] følgende formål:
Rækkefølgen som de forskellige opgaver skal udføres i.
Hvem der skal udføre de forskellige opgaver.