Institut for produktion Civilingeniøruddannelsen i Byggeledelse

KAPITEL 2
Det fremgår af tabellen, at uanset hvilken af de forskellige metoder der anvendes
til sammenligning af byggeomkostninger, ligger Danmark placeret over gennemsnittet
for HSTF-landene. Ingen af de anvendte metoder er dog problemfri, hvorfor
de fem sammenligninger nærmere skal ses som et supplement til hinanden
frem for enkeltstående undersøgelser. Desuden kan det bemærkes, at sammenligningerne
er stærkt afhængige af den valgte metode, jf. udsvingene mellem det
bedste og det dårligste resultat for hvert af de fem lande.
Prissammenligningerne tyder umiddelbart på, at danske bygherre skal betale 30-
60% mere for et enfamiliehus i Danmark end bygherrerne i HSTF-landene betaler.
Det bør dog bemærkes, at prissammenligningen tager udgangspunkt i opførelsen
af et enfamiliehus, der næppe repræsenterer alle aspekter og aktører i byggesektoren,
hvilket yderligere understreger undersøgelsens begrænsninger.
Billedet af den danske byggesektor som mindre produktiv end HSTF-landene understøttes
af sammenligningen mellem arbejdskraftsproduktiviteten i de fem lande.
Sammenligningen dækker hele byggesektoren, se Figur 2-3.
SIDE 38
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tyskland
Sverige
Holland
Danmark
Finland
1970 1975 1980 1985 1990 1995
Figur 2-3: Udviklingen i den danske arbejdskraftsproduktivitet i hele bygge- og anlægssektoren
i forhold til udlandet [EFS, 2000 (b), s.12].
Arbejdskraftsproduktiviteten i Danmark ligger markant under niveauet i HSTFlandene.
Hvor arbejdskraftsproduktiviteten i Danmark i perioden 1970 til 1995 er
steget med ca. 15% er den i gennemsnit i HSTF-landene steget med omkring
70%. Udelades Sverige og Finland pga. de stordriftsfordele i form af elementproduktion,
der for disse to lande er inkluderet i beregningen af arbejdskraftsproduktiviteten,
bliver den gennemsnitlige stigning i arbejdskraftproduktiviteten for Hol-