Institut for produktion Civilingeniøruddannelsen i Byggeledelse

2% 6% 8% 10%
Øget velstand (mia. kr) 1,3 3,9 5,2 6,5
Øget velfærd (%) 0,2 0,5 0,7 0,9
Øget dansk eksport (%) 0,1 0,3 0,3 0,4
Øget dansk import (%) 0,1 0,3 0,4 0,5
Vækst i produktion af byggeri (%) 0,2 0,6 0,8 1,0
Fald i prisen på byggeri (%) 0,9 2,6 3,4 4,3
KAPITEL 2
Tabel 2-3: Effekten af øget produktivitet i byggeriet. Priser angivet i 1998-kroner [BBM,
2000, s. 40].
Tabellen viser, at såfremt byggeriets produktivitet blot gennemsnitlig øges med
2% falder prisen på byggeri med ca. 1%. Prisfaldet vil ifølge beregningerne øge
efterspørgslen med 0,2% og dermed give en velstandsforøgelse på 1,3 mia. kroner.
Det skal dog bemærkes, at en øget effektivitet samtidig kan betyde færre beskæftigede.
I Erhvervsministeriets analyse vurderes endvidere effekten af en engangsstigning i
byggeriets produktivitet. Det vurderes, at strukturændringer i byggeriet vil føre til
et vedvarende højere produktionsniveau. Såfremt produktiviteten over en 5 årig
periode akkumuleres til en stigning på i alt 10%, dvs. ca. 2% om året, opnås et
samlet fald i prisen på byggeri på ca. 4%, hvilket igen øger efterspørgslen og velstanden,
som illustreret i Tabel 2-3.
Der må dog tilrådes en vis forsigtighed, når der vurderes og konkluderes på baggrund
af samfundsøkonomiske modelberegninger, idet sådanne beregninger altid
vil være behæftet med en vis usikkerhed. På den baggrund må det påpeges, at
ovenstående tal er skønsmæssige. Beregningerne kan dog anvendes som indikatorer
på en forventet udvikling i samfundsøkonomien. Analysen indikerer umiddelbart,
at der er forholdsvis store samfundsøkonomiske interesser i en øget effektivisering
af byggeriet, idet det må konkluderes, at byggesektoren har væsentlig indflydelse
på velfærden i Danmark.
Til at vurdere, hvorvidt der eksisterer et potentiale i byggesektoren sammenlignes
produktivitetsudviklingen i byggeriet med henholdsvis produktivitetsudviklingen i
dansk fremstillingsindustri og byggeriets produktivitet i fire udvalgte nabolande;
Holland, Sverige, Tyskland og Finland. Formålet med disse sammenligninger er,
at understrege udviklingspotentialet i dansk byggeri. Der skal dog hertil tilføjes, at
der er væsentlige forskelle mellem dansk fremstillingsindustri, udenlandsk byggeproduktion
og den danske byggesektor, hvilket vanskeliggør en direkte sammenligning.
Sammenligningerne skal nærmere opfattes som indikatorer, der til en vis
grad opfordrer til forandringer i den danske byggesektor.
SIDE 33