Institut for produktion Civilingeniøruddannelsen i Byggeledelse
Institut for produktion Civilingeniøruddannelsen i Byggeledelse
Institut for produktion Civilingeniøruddannelsen i Byggeledelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KAPITEL 2<br />
Antal Omsætning Eksport Antal fuld-<br />
firmaer (mio. kr.) (mio. kr.) tidsansatte<br />
Bygge/Bolig 59.323 314.987 45.697 285.243<br />
Procent af samtlige private erhverv 18 17 10 25<br />
Tabel 2-2: Bygge/Bolig-området i <strong>for</strong>hold til dansk private erhvervsliv. Data er her angivet<br />
<strong>for</strong> ressourceområdet Bygge/Bolig, dvs. <strong>for</strong> byggeriets samlede værdikæde og relaterede erhverv.<br />
I alt er de danske erhvervsområder opdelt i 8 ressourceområder. Tallene stammer fra<br />
1998 og priserne er dermed opgivet i 1998 kroner [BBM, 2000, s. 23].<br />
Bygge/Bolig-området udgør med en eksportandel på ca. 10% af den samlede danske<br />
eksport en vigtig rolle i <strong>for</strong>hold til dansk økonomi. Det skal påpeges, at eksportprodukterne<br />
ifølge Erhvervs- og Boligstyrelsen udgøres af lige dele byggevarer<br />
og tjenesteydelser. Til trods <strong>for</strong> dette er byggeriet i høj grad et hjemmemarked,<br />
med en eksportandel på 14,5% af den samlede omsætning sammenlignet med<br />
fremstillingsindustrien, der ifølge Dansk Industri 6 har en eksportandel på 47,3% af<br />
den totale omsætning. Traditionelt har byggeriet været stærkt udsat <strong>for</strong> markedssvingninger<br />
i sæsoner og konjunkturer. På baggrund af dette kan det hævdes, at<br />
byggevirksomhederne i højere grad fokuserer på at være fleksible i <strong>for</strong>hold til<br />
markedet frem <strong>for</strong> at investere i kompetenceopbygning og udviklingsaktiviteter<br />
inden<strong>for</strong> virksomheden.<br />
I <strong>for</strong>hold til direkte beskæftigede omkring udførelsen af byggeri er der ifølge Entreprenør<strong>for</strong>eningens<br />
konjunkturanalyse fra januar 2002 ca. 113.300 beskæftigede<br />
arbejdere og medarbejdende mestre i bygge og anlægsvirksomheder. Heraf er<br />
knap 35.500 beskæftiget med nybyggeri, imens resten arbejder med reparation,<br />
anlægsopgaver osv. jf. [Entr., 2002]. Disse tal understreger yderligere bygge/bolig<br />
områdets størrelse jf. Tabel 2-2. Heraf konkluderes, at Bygge/Bolig området udgør<br />
et væsentligt aktiv i dansk økonomi. På den baggrund er det relevant at undersøge<br />
mulighederne <strong>for</strong> implikationerne af en øget produktivitet i dansk byggeri.<br />
Generelt er produktivitetsvækst grundlag <strong>for</strong> økonomisk vækst. Ifølge beregninger<br />
<strong>for</strong>etaget af Erhvervsministeriet vil en engangsstigning på 10% i byggeriets produktivitet<br />
betyde en øget velstand på 6,5 mia. kroner årligt i samfundet 7 . Tabel 2-3<br />
viser samfundseffekten af en engangsproduktivitetsstigning i byggeriet. Produktiviteten<br />
måles her som værditilvæksten i byggevirksomheders <strong>produktion</strong> pr. medarbejder<br />
i <strong>for</strong>hold til medgået tid, hvilket af Erhvervsfremme Styrelsen i [EFS,<br />
2000 (b), s. 12] benævnes arbejdskraftproduktiviteten.<br />
6 Ifølge telefonsamtale den 4. juni 2002 med Mads Østerby, Erhvervsøkonomisk Afdeling, DI.<br />
7 Den øgede velfærd på 6,5 mia. kr. kan <strong>for</strong>stås som, at der frigives ressourcer ved en øget produktivitet<br />
i byggeriet, der kan bruges til at producere varer og tjenesteydelser <strong>for</strong> 6.5 mia. kr. mere,<br />
end ved uændret produktivitet [BBM, 2000, s. 40].<br />
SIDE 32
Change language