Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

tonsgaard.net

Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

sprogvanskeligheder ikke altid optræder sammen med semantiske vanskeligheder, hvorfor de

bruger betegnelsen ”pragmatic impairment” (PI).

Jeg har gennem resten af mit speciale valgt at benytte Bishops betegnelse ”pragmatic

language impairment” (PLI), da undersøgelser viser, at pragmatiske sprogvanskeligheder hos

børn ikke altid optræder sammen med semantiske vanskeligheder.

5.2.3. Identificering af pragmatiske vanskeligheder

Det er vanskeligt at bevise eksistensen af en gruppe af børn med pragmatiske

sprogvanskeligheder (PLI), da der er potentielle problemer med identificeringen af netop denne

type børn – både hvad angår testmateriale og vurdering af barnets vanskeligheder.

Der er i følge Bishop (1997) tre metoder, der kan benyttes i identificeringen af PLI‐børn:

1. Eksperimentelle studier af sprog og social kommunikation med brug af specielt konstruerede

tests.

2. Observationsmæssige studier af samtaleadfærd.

3. Checklist‐rating af børnenes adfærd.

Bishop erkender dog de potentielle problemer, der kan være ved disse metoder.

Hvad angår eksperimentelle studier (1) er der endnu ikke konstrueret en test, der med

sikkerhed kan identificere børn med PLI. En af grundene til dette kan være, at strukturen og den

konkrete ramme forudsat af testens opgaver hjælper PLI‐børnene med at kompensere for

underliggende problemer ved at gøre brug af kontekstuelle stikord (Bishop (1997)).

På baggrund heraf mener Bishop og andre forskere på området, at undersøgelser af PLI

børnenes samtaleadfærd (2) er mere brugbare til at kaste lys over karakteristika for børn med

denne kliniske profil (Bishop (1997)). Jeg er enig med Bishop i denne antagelse, men mener dog

stadig, der er potentielle problemer ved at vurdere pragmatiske sprogvanskeligheder ud fra

analyser af samtaler, idet en vurdering af PLI‐børns samtaleadfærd hovedsageligt vil ske ud fra

mål, der ikke er objektive, men ud fra iagttagernes personlige, sociale, kulturelle og faglige

baggrund og erfaringer. Dette betyder, at vurderingen af et barns pragmatiske kompetence i

høj grad afhænger af, hvem der vurderer. Flere forskere, bl.a. Leinonen & Smith ((1994) i

Leinonen mfl. (2000)), har undersøgt, hvilken betydning den faglige baggrund har for

40

Similar magazines