Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

modpartens ytring som muligt, og samtidig opfylder hun El.’s ønske om at få at vide, hvem
tasken tilhører.
Et andet eksempel på at ytre sig via forslag fremgår af sekvens 11, hvor E. siger ”Man kan
bar’ tryk på den...”, mens hun viser en anden pige, hvor man skal trykke på hendes julebamse,
for at den spiller musik (bilag 5, nr.11, l.4). Denne ytring kan samtidig betragtes som et råd til
modparten.
Tilbud
Der er i følge mine data også eksempler på, at E. via tilbud til modparten truer dennes negative
face. Dette ses bl.a. i følgende tilfælde:
E: Du må godt kom’ hjem til mig, M. (aer M. på knæet) Du må godt kom’ hjem til mig i da’
(bilag 5, nr.9, l.4).
Her tilbyder E., at M. må besøge hende og forsøger herved at nedtone en potentiel face‐trussel
ved hjælp af den positive høflighedsstrategi; E. fordrer fællesskab og forsøger samtidig at
opfylde M.’s ønske om at måtte besøge E. Man kan også argumentere for, at E. i sin nedtoning
benytter sig af den ligefremme erklæringsstrategi, idet ”faren” i forhold til modpartens face er
relativt lille, da der i situationen er tale om et tilbud.
Jeg mener dog, at E. i højere grad kunne have nedtonet sin ytring ved f.eks. at have
formuleret den som et spørgsmål til M. (”Har du lyst til at komme hjem til mig i dag?”). Herved
kunne hun have undgået, at tilbuddet nærmere virker antagende – at M. gerne vil hjem til E. –
og dermed fremstår som en indirekte tvang af M., hvilket virker krænkende på M.’s negative
face.
Andre eksempler, der også kan betragtes som tilbud fra E.’s side, er at finde i sekvens 9 (”Du
må godt få min papirsflyver, så ka’ du skyd’... imens” (bilag 5, nr.9, l.11)) og sekvens 11 (”Du må
godt få den!” (bilag 5, nr.11, l.10)). I disse situationer forsøger E. med sin positivitet over for
modparten at nedtone face‐truslen, der ligger i tilbuddet, men ligesom ovenfor havde effekten
af nedtoningen formodentlig været større, hvis E. havde formuleret sine ytringer som
spørgsmål.
83