Lotka-Volterramodellen - Home Page of Lars Holm Jensen
Lotka-Volterramodellen - Home Page of Lars Holm Jensen
Lotka-Volterramodellen - Home Page of Lars Holm Jensen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
78 KAPITEL 5. STABILITET<br />
Pilene p˚a figur 5.5 angiver, hvordan løsningskurverne løber og i hvilken retning.<br />
Endvidere angiver pilene langs r-aksen og b-aksens retning kun de tilfælde, hvor<br />
der henholdsvis ingen byttedyr er og rovdyr er. Dette kan tolkes ved, at hvis en<br />
population af rovdyr lever uden tilstedeværelse af byttedyr, vil rovdyrene p˚a et<br />
tidspunkt uddø. Ligeledes hvis en population af byttedyr lever uden rovdyr, vil<br />
populationen af byttedyr forøge sig.<br />
Ud fra figur 5.5 er det muligt at f˚a en idé om, hvordan løsningerne ser ud. Men<br />
det er ikke muligt at sige noget med sikkerhed. Vi vil derfor g˚a videre ved at<br />
konstruere en Lyapunov-funktion.<br />
5.2.2 Lukkede kurver og Lyapunov-funktionen<br />
Ud fra linearisering var vi ikke i stand til at konkludere noget, om <strong>Lotka</strong>-<br />
<strong>Volterramodellen</strong>s opførsel omkring ligevægtspunktet <br />
D A<br />
C , B . Vi vil derfor<br />
forsøge at finde en Lyapunov-funktion.<br />
S˚adan som modellen er opstillet, er bestanden af byttedyr afhængig af rovdyrbestandens<br />
størrelse. P˚a samme vis er populationen af rovdyr afhængig af populationen<br />
af byttedyr. Dette kan opstilles som følgende:<br />
dr<br />
db =<br />
= (Cb − D)r<br />
dr<br />
dt<br />
db<br />
dt<br />
, (som angivet i differentialligningssystem (4.8))<br />
(A − Br)b<br />
Ifølge appendix A.1 kan separationsreglen benyttes, da (Cb − D)r og (A − Br)b<br />
er kontinuerte, og (Cb − D)r, (A − Br)b > 0 for alle andre punkter end (0, 0).<br />
Ved benyttelse af separationsreglen f˚as:<br />
A<br />
r<br />
<br />
− B<br />
dr =<br />
<br />
C − D<br />
<br />
b<br />
db ⇔<br />
A ln(r) − Br + k1 = Cb − D ln(b) + k2, hvor k1, k2 ∈ R ⇔<br />
A ln(r) + D ln(b) = k3 + Br + Cb, hvor k3 = k1 + k2 ⇔<br />
ln(r A ) + ln(b D ) = k3 + Br + Cb ⇔<br />
ln(r A b D ) = k3 + Br + Cb ⇔<br />
r A b D = e k3+Br+Cb ⇔<br />
r A b D<br />
eBr+Cb = k, hvor k = ek3 ⇔ (5.12)<br />
rA Cb e<br />
= k<br />
eBr bD <br />
(5.13)<br />
Betragtes funktionerne g(b) = bD<br />
eCb og h(r) = rA<br />
eBr , s˚a gælder fra ligning (5.13),<br />
at k = g(b)h(r). Ved at undersøge g ′ og g ′′ kan g’s maksima findes:<br />
g(b) = bD<br />
e Cb = bD e −Cb ⇒<br />
g ′ (b) = Db D−1 e −Cb − b D Ce −Cb = e −Cb b D−1 (D − Cb)