Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

6.6. Konklusioner
Nedenfor er de væsentligste konklusioner af miljøvurderingen af øget genanvendelse af
dagrenovation beskrevet i form af generelle konklusioner, som omhandler hele eller dele af
affaldssystemet.
Ved rangordning af scenarier i alle påvirkningskategorier var der ikke ét enkelt scenarie, som
var bedst i alle miljøpåvirkningskategorier. Der er således ikke ét scenarie, som uden
forbehold kan siges at have den bedste miljøprofil. Det er derfor nødvendigt at betragte
rangordenen i de potentielle miljøpåvirkninger i de forskellige kategorier for sig.
Betragtes rangordenen af scenarierne i de ikke-toksiske påvirkningskategorier er
scenariefamilierne 3, 5, 6 samt scenarie 4 og 7 i overvejende grad bedre placeret i rangordenen
end basisscenariet 1 og scenariefamilie 2. Næringssaltbelastning falder her lidt udenfor, idet
scenarie 1 ligger bedst i rangordenen.
Drivhuseffekten udgør den største besparelse målt i personækvivalenter (PE) af de ikketoksiske
og toksiske miljøpåvirkningskategorier. På den måde kan affaldssystemet i disse
kategorier siges at spille den største rolle mht. drivhuseffekt, idet affaldssystemets besparelser
i forhold til samfundets samlede miljøpåvirkninger i denne påvirkningskategori er relativt
størst.
De numeriske forskelle mellem scenarier i de ikke-toksiske miljøpåvirkningskategorier var
generelt små. Mht. drivhuseffekt var de bedste scenarier ca. 19 % bedre end basisscenariet.
Beregnet per ton husholdningsaffald var miljøbesparelserne i kategorien drivhuseffekt størst
for papirgenanvendelse. Miljøbesparelser pga. genanvendelse af aluminium, jern, plast og pap
var langt mindre målt per ton samlet dagrenovation.
Beregnet per ton af den pågældende affaldsfraktion udsorteret til genanvendelse var
miljøbesparelserne størst for aluminium i samtlige miljøpåvirkningskategorier undtagen
kategorien fotokemisk smogdannelse. Mht. drivhuseffekt fulgte derefter papirgenanvendelse
og jerngenanvendelse. Plastgenanvendelse bidrager ligeledes med besparelse i næsten
samtlige kategorier. Papgenanvendelse bidrager med de mindste besparelser mht.
drivhuseffekt af samtlige udsorterede affaldsfraktioner per ton af affaldsfraktionen.
Scenarierne med biologisk behandling med biogasfællesanlæg og forbrænding giver praktisk
taget samme resultat for drivhuseffekt, men for næringssaltbelastning er scenarier med
forbrænding af organisk affald bedre, fordi anvendelse af organisk gødninger giver en øget
næringssaltbelastning sammenlignet med kun at anvende handelsgødning.
Biogasfællesanlæg er marginalt bedre (under de valgte forudsætninger) end Aikan-anlæg mht.
drivhuseffekt pga. højere udnyttelse af metanpotentialet, som ikke helt opvejes af, at Aikananlæggets
behandler mere affald pga. større robusthed over for urenheder. Aikan-anlægget er
bedre mht. næringssaltbelastning da mindre nitrat udsiver fra landbrugsjord ved udbringning
af kompost.
Optisk posesorteringsscenarierne giver anledning til lidt mindre potentielle miljøbesparelser
end scenarierne uden posesortering i alle kategorier, hvilket overvejende skyldes tab af
kildesorterede affaldsfraktioner ved fejlsortering på det optiske posesorteringsanlæg, og i
mindre grad ekstra energiforbrug til sortering eller til større poseforbrug.
Indsamling og transport udgør i alle scenarier en miljøbelastning, som dog spiller en meget
lille rolle i forhold til miljøbesparelser og miljøbelastninger i behandlingsfasen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
105