Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

7.2.4. Geografisk afgrænsning
Ifølge Miljøministeriet (2010) skal man som udgangspunkt anvende en national afgrænsning i den
velfærdsøkonomiske vurdering.
Den nationale afgræsning anvendes ud fra en betragtning om, at det er konsekvenserne for det
danske samfund, som skal afspejles i et beslutningsgrundlag, og at vurderingen af konsekvenserne
skal ske på grundlag af den danske befolknings præferencer målt ved den på markedet udtrykte
eller den indirekte afslørede betalingsvilje for goderne. Ifølge denne definition er det altså uden
betydning for resultatet, om behandlingen foretages af dansk eller udenlandsk ejede virksomheder.
En national afgrænsning medfører imidlertid, at man ikke skal medtage miljøkonsekvenserne i
andre lande, og det kan problematiseres, om afgrænsningen er hensigtsmæssig i forbindelse med
vurderingen af projekter med miljøeffekter i udlandet, hvilket er tilfældet for håndtering af
dagrenovation.
Det fremgår af Miljøministeriets vejledning side 70, at ”Ifølge det nytteetiske vurderingsgrundlag
bør den velfærdsøkonomiske vurdering omfatte projektets konsekvenser for alle berørte personer
i ind- og udland. Nytteetikken tilsiger altså, at der under alle omstændigheder bør anlægges et
globalt perspektiv i forbindelse med den velfærdsøkonomiske vurdering, og at der derfor bør
benyttes en global afgrænsning ved konsekvensbeskrivelsen. … I de senere år er der imidlertid
selv ved vurdering af indenlandske miljøprojekter en tendens til at forlade den snævre nationale
afgrænsning af konsekvensbeskrivelsen. ”
Blandt andet inden for affaldssektoren har valget af afgrænsning en vis betydning for vurdering af
miljøeffekter, siden affald i stigende grad er en international handelsvare. Væsentlige
miljøpåvirkninger - positive såvel som negative - kan således tænkes at ske i udlandet.
I dette projekt er de væsentligste miljøpåvirkninger i udlandet CO2 udledninger fra
energiproduktion til primær produktion og diverse miljøeffekter fra indvinding af materialer. CO2
er en grænseoverskridende forurening, hvor skadesomkostningen ikke afhænger af
udledningsstedet. Derudover vil der i mange tilfælde være tale om, at udledningen af drivhusgasser
allerede er kvotebelagt eller må forventes at være det i 2020. For den kvotebelagte del af
virksomhederne (fx kraftvarmeværker) antages omkostningen til kvotekøb at indgå i
virksomhedernes salgspriser (i faktorpriser). For eksempel er kvoteomkostningen inkluderet i de
anvendte el- og varmepriser. For den kvotebelagte del skal der derfor ikke i miljøregnskabet lægges
en værdi af udledningen af klimagasser oven i disse virksomheders salgspriser. Størstedelen af
forbrændingsanlæg kommer under kvoteloftet, men først fra 2013. Disse virksomheder er i
beregningerne behandlet som værende uden for kvoteloftet.
7.2.5. Allerede afholdte investeringer
Opgørelsen af de samlede anlægsinvesteringer for en behandlingsform afhænger af, hvordan man
opgør værdien af eksisterende kapitalapparat. Der er her to alternativer:
"Bar mark"-antagelsen, hvor alle dele af produktionsanlægget medregnes til de omkostninger,
det koster at producere dem.
"Alternativomkostnings"-antagelsen, hvor eksisterende dele af anlægget opgøres til den værdi,
som det vil have under bedste alternative anvendelse.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
111