Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Scenarie 2AFZ
I scenarie 2 kildesorteres papir i en separat spand og ikke i kuber som i scenarie 1, og gennemgår
derefter samme behandling som i scenarie 1. Desuden indsamles kildesorteret organisk affald, som
transporteres til bioforgasning i henholdsvis et Aikan-anlæg (scenarie 2A) eller et biogasfællesanlæg
(scenarie 2F). Det organiske slutprodukt udbringes på landbrugsjord. I scenarie 2Z foregår
kildesorteringen af papir, organisk affald og restaffald i tre forskellige poser, som indsamles og
transporteres til posesorteringsanlæg. Efter denne sortering er behandlingen af de tre fraktioner
identisk med de øvrige scenarier.
Scenarie 3AFZ & 4
Scenarie 3AFZ har kildesortering af papir, pap, organisk affald, metal og plast. Behandlingen af det
organiske affald er identisk med behandling i scenarierne 2AFZ. Metal og plast kildesorteres og
indsamles. Efter opdelingen transporteres de respektive fraktioner til genanvendelse. Scenarie 3Z
har samme behandlingsformer som 3AF, men de forskellige fraktioner kildesorteres og indsamles i
seks forskellige poser: papir, pap, organisk, metal, plast og restaffald. Scenarie 4 er identisk med
scenarie 3, dog med udeladelse af kildesortering af organisk affald og separat behandling heraf.
Scenarie 5AF, 6AF & 7:
I scenarie 5AF indsamles kildeopdelt metal, plast og pap, som transporteres til central automatisk
finsortering (i metaltyper og plasttyper), hvorefter fraktionerne transporteres til genanvendelse.
Desuden kildesortereres papir og organisk affald. Der indføres også supplerende mekanisk
centralsortering af restaffaldet, som udsorterer papir, pap, glas, metal og plast til genanvendelse.
I scenarierne 6AF udføres den supplerende mekanisk centralsortering af restaffaldet ikke, men
scenarierne er ellers identisk med scenarierne 5AF. Scenarie 7 inkluderer hverken den supplerende
mekaniske centralsortering af restaffaldet eller kildesortering af organisk affald, men er ellers
identisk med scenarierne 5AF.
5.2. Indsamling og transport
Det følgende afsnit om indsamling beskriver forskelle i dieselforbrug ved indsamling af forskellige
affaldsfraktioner. Her indgår antallet af stop før bilen er fuldlastet, komprimeringsgraden i
lastrummet samt ved samlet indsamling af flere fraktioner på én gang den begrænsende fraktion,
dvs. den fraktion som hurtigst fylder lastrummet op. Den første parameter bestemmes i høj grad af
boligtypen, hvorimod de resterende er et resultat af hvilken affaldsfraktion, der er tale om.
Affaldsindsamling i EASEWASTE defineres som fasen fra den første affaldsbeholder tømmes i
indsamlingsbilen til bilen er fuldlastet. Transport fra holdeplads til stedet, hvor indsamlingen
begynder, samt transport til behandlingsanlæg er ikke inkluderet i dieselforbrug ved indsamling.
Modellering af affaldsindsamling i EASEWASTE er karakteriseret ved at dieselforbruget måles i
liter per ton affald (våd vægt), dvs. afstanden indgår ikke i beregningen af dieselforbruget til
indsamling. Dette skyldes, at den kørte afstand til stor del er en funktion af boligtype og
affaldsfraktion. Når man kender boligtype og hvilken affaldsfraktion, der er tale om, vil
indsamlingsbilens kørestrækning være meget ens for geografisk forskelligt placerede ruter, og det er
ikke nødvendigt at kende længden af strækningen for den specifikke indsamlingsrute.
Fasen "Transport" i EASEWASTE begynder, når bilen er fuldlastet og slutter ved
behandlingsanlægget. Forbruget af diesel måles i liter per ton km. I modsætning til indsamling
foregår transporten uden gentagne stop og tømninger, og bruger derfor mindre diesel.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
65