Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Hvad angår næringssaltbelastning har scenarier med biologisk behandling større miljøbelastning
end scenarier uden biologisk behandling pga. nitratudvaskning fra brug af digestat/kompost på
landbrugsjord 6 . Miljøbesparelserne i kategorien forsuring er meget ens for alle scenarier, og
effekterne af de enkelte scenarier for fotokemisk smog og ozonnedbrydning er små. De toksiske
miljøpåvirkninger er også små (se figur C), og desuden er beregningerne af disse miljøpåvirkninger
behæftet med meget stor usikkerhed.
Ved rangordning af scenarier i alle påvirkningskategorier er der ikke et enkelt scenarie, som er
bedst i alle kategorier og som uden forbehold kan siges at have den bedste miljøprofil 7 . For de ikketoksiske
påvirkningskategorier er scenarierne 3, 4, 5, 6 og 7 dog generelt højere placeret i
rangordenen – dvs. bedre – end scenarierne 1 og 2 (næringssaltbelastning falder lidt udenfor, idet
scenarie 1 ligger højt i rangordenen), så øget genanvendelse synes at medføre større
miljøbesparelser. Scenarierne 2z og 3z giver anledning til lidt mindre potentielle miljøbesparelser i
alle miljøkategorier, fordi det optiske posesorteringsanlæg fejlsorterer nogle poser med
genanvendeligt kildesorteret affald fra til affaldsforbrænding, og der er et vist ekstra forbrug af
plastposer og af energi ved denne løsning. For de toksiske kategorier er rangordningen mere uklar
og kombineret med usikkerhederne på beregningerne kan der ikke konkluderes videre for disse
kategorier.
Miljøbesparelserne per ton genanvendt materiale er størst for aluminium i alle
miljøpåvirkningskategorier undtaget fotokemisk smog. Jern, papir og plast bidrager også med store
besparelser pr. ton genanvendt materiale - især for drivhuseffekt. Tilførsel af organisk
dagrenovation til biogasfællesanlæg eller affaldsforbrændingsanlæg giver omtrent samme resultat
for drivhuseffekt, men for næringssaltbelastning er forbrænding bedre (se også fodnote 6). For de
genanvendelige affaldsfraktioner, der kunne anvendes til energiproduktion i
affaldsforbrændingsanlæg (herunder især for CO2-neutrale brændsler som papir og pap), fremgår
de potentielle miljøbesparelser ved forbrænding af de enkelte affaldsfraktioner ikke eksplicit af
rapporten, fordi scenarierne ikke er konstrueret med henblik på at sammenligne genanvendelse og
energinyttiggørelse af konkrete enkeltfraktioner.
6
Dette vil generelt være tilfældet ved anvendelse af organiske gødninger sammenlignet med anvendelse af
handelsgødning. Sammenligning mellem anvendelse af kompost, digestat og svinegylle er vist i bilagsrapportens
bilag 10, men disse betragtninger er ikke i overensstemmelse med krav til en konsekvens-LCA og indgår derfor
ikke i hovedrapporten.
7
Der benyttes ikke vægtning (ikke tilladt jf. ISO 14040 standarderne i en sammenlignende LCA-rapport, der er
offentligt tilgængelig).
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
13