Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Emissioner <strong>af</strong> CO2, SO2 <strong>og</strong> NOx forbundet med produktion <strong>af</strong> marginal el fremskrevet vha. Ramsesmodellen<br />
til 2020 findes i Energistyrelsen (2005). I forbindelse med udarbejdning <strong>af</strong> en vejledning i<br />
CO2-opgørelser (<strong>af</strong>fald danmark, 2011), blev der d<strong>og</strong> foretaget nye beregninger <strong>af</strong> Energistyrelsen<br />
vha. Ramses-modellen. Disse data findes som baggrundsdata for en rapport <strong>af</strong> Astrup et al. (2011).<br />
Hér findes emissionerne <strong>af</strong> CO2, CH4, N2O, SO2 samt NOx per MWh marginal el fremskrevet med ét<br />
års intervaller til 2030. Energistyrelsen har efterfølgende tilvejebragt oplysninger fra Ramsesmodelleringer<br />
om brændselssammensætningen <strong>af</strong> den marginale el i 2020: Den består <strong>af</strong> 91,3 % ku,<br />
4,5 % fuelolie, 3,8 % naturgas samt 0,4 % andet brændsel hovedsagelig energi<strong>af</strong>grøder.<br />
Emissioner ved denne type produktion er langt større end emissioner ved gennemsnitlig elproduktion.<br />
Som eksempel kan anføres, at CO2-emissionen ved forbrug <strong>af</strong> gennemsnitlig el i 2020<br />
vil være 315 kg CO2/MWh (Energistyrelsen, 2011), mens Ramses-fremskrivningen <strong>af</strong> marginal el til<br />
2020 leder til emission <strong>af</strong> 842 kg CO2/MWh (her er fremsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> brændsler ikke medregnet).<br />
El-produktion giver d<strong>og</strong> anledning til andre emissioner end ovennævnte, især partikler <strong>og</strong><br />
tungmetaller har betydning. Da Ramses-modelleringer ikke medtager disse emissioner, <strong>og</strong> da der<br />
ikke findes fremskrevne data i litteraturen, fremstår der to muligheder: de kan udelades, eller man<br />
kan benytte tilgængelige data fra nutidig el-produktion som det bedste bud. Det er i nærværende<br />
projekt valgt at følge sidstnævnte metode, idet der anvendes antagelser fra et forudgående projekt<br />
(Møller et al., 2008), hvori der indgik modellering <strong>af</strong> dele <strong>af</strong> det danske energisystem. I dette<br />
projekt beregnedes emissionen <strong>af</strong> tungmetaller ved marginal el-produktion på grundlag <strong>af</strong> grønne<br />
regnskaber fra tre danske regulerkr<strong>af</strong>tværker, der hovedsageligt fyrer med kul (for flere detaljer se<br />
bilagsrapport til Møller et al., 2008).<br />
I beskrivelse <strong>af</strong> miljøpåvirkninger ved el-produktion bør potentielle miljøpåvirkninger ved<br />
fremsk<strong>af</strong>felse inklusiv transport <strong>af</strong> brændslet, i dette tilfælde kul, fuelolie, naturgas samt<br />
energi<strong>af</strong>grøder, ligeledes fremgå. Der er benyttet processer i EASEWASTE-databasen for kul, olie <strong>og</strong><br />
naturgasfremstilling – fremstilling <strong>af</strong> energi<strong>af</strong>grøder er ikke inkluderet, da mængden <strong>af</strong> dette<br />
brændsel i den marginale el-produktion er ubetydelig. Brændselsmængden per kWh er beregnet ved<br />
at antage en el-effektivitet på 41 % for samtlige brændsler svarende til gennemsnitlig<br />
kondensvirkningsgrad på danske kr<strong>af</strong>tvarmeværker (Energistyrelsen, 2011 b).<br />
En fuldstændig LCI for marginal el i 2020 kan findes i Bilag 8.<br />
5.4.2. Marginal el uden for Danmark<br />
Som beskrevet i forudgående <strong>af</strong>snit antages dansk marginal el i 2020 at udgøres overvejende <strong>af</strong> el<br />
produceret på kul ved kondensdrift. Situationen er imidlertid, at et antal genanvendelsesprocesser<br />
<strong>og</strong> de tilhørende primærproduktionsprocessr tænkes at foregå i udlandet, som beskrevet i <strong>af</strong>snit<br />
5.3.4. Papir- <strong>og</strong> papgenanvendelse samt de tilhørende primærprocesser antages at ligge i Sverige.<br />
Dette er ligeledes tilfældet for aluminium- <strong>og</strong> jerngenanvendelse; d<strong>og</strong> er der anvendt en proces for<br />
primærproduktion <strong>af</strong> aluminium, der beskriver en ”world average” produktion med dertil hørende<br />
gennemsnitlig elproduktion. For plastgenanvendelse tænkes selve genanvendelsesprocesserne at<br />
foregå i Tyskland, mens primærproduktionen <strong>af</strong> plast henlægges til et større ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk område i<br />
Europa. Som den eneste genanvendelsesproces tænkes glasgenanvendelse <strong>og</strong> den tilhørende<br />
primærproduktion <strong>af</strong> glas at ligge i Danmark.<br />
78 Miljø- <strong>og</strong> samfundsøkonomisk <strong>vurdering</strong> <strong>af</strong> muligheder for øget genanvendelse <strong>af</strong> papir, pap, plast, metal <strong>og</strong> organisk <strong>af</strong>fald fra<br />
dagrenovation