25.11.2014 Views

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Emissioner <strong>af</strong> CO2, SO2 <strong>og</strong> NOx forbundet med produktion <strong>af</strong> marginal el fremskrevet vha. Ramsesmodellen<br />

til 2020 findes i Energistyrelsen (2005). I forbindelse med udarbejdning <strong>af</strong> en vejledning i<br />

CO2-opgørelser (<strong>af</strong>fald danmark, 2011), blev der d<strong>og</strong> foretaget nye beregninger <strong>af</strong> Energistyrelsen<br />

vha. Ramses-modellen. Disse data findes som baggrundsdata for en rapport <strong>af</strong> Astrup et al. (2011).<br />

Hér findes emissionerne <strong>af</strong> CO2, CH4, N2O, SO2 samt NOx per MWh marginal el fremskrevet med ét<br />

års intervaller til 2030. Energistyrelsen har efterfølgende tilvejebragt oplysninger fra Ramsesmodelleringer<br />

om brændselssammensætningen <strong>af</strong> den marginale el i 2020: Den består <strong>af</strong> 91,3 % ku,<br />

4,5 % fuelolie, 3,8 % naturgas samt 0,4 % andet brændsel hovedsagelig energi<strong>af</strong>grøder.<br />

Emissioner ved denne type produktion er langt større end emissioner ved gennemsnitlig elproduktion.<br />

Som eksempel kan anføres, at CO2-emissionen ved forbrug <strong>af</strong> gennemsnitlig el i 2020<br />

vil være 315 kg CO2/MWh (Energistyrelsen, 2011), mens Ramses-fremskrivningen <strong>af</strong> marginal el til<br />

2020 leder til emission <strong>af</strong> 842 kg CO2/MWh (her er fremsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> brændsler ikke medregnet).<br />

El-produktion giver d<strong>og</strong> anledning til andre emissioner end ovennævnte, især partikler <strong>og</strong><br />

tungmetaller har betydning. Da Ramses-modelleringer ikke medtager disse emissioner, <strong>og</strong> da der<br />

ikke findes fremskrevne data i litteraturen, fremstår der to muligheder: de kan udelades, eller man<br />

kan benytte tilgængelige data fra nutidig el-produktion som det bedste bud. Det er i nærværende<br />

projekt valgt at følge sidstnævnte metode, idet der anvendes antagelser fra et forudgående projekt<br />

(Møller et al., 2008), hvori der indgik modellering <strong>af</strong> dele <strong>af</strong> det danske energisystem. I dette<br />

projekt beregnedes emissionen <strong>af</strong> tungmetaller ved marginal el-produktion på grundlag <strong>af</strong> grønne<br />

regnskaber fra tre danske regulerkr<strong>af</strong>tværker, der hovedsageligt fyrer med kul (for flere detaljer se<br />

bilagsrapport til Møller et al., 2008).<br />

I beskrivelse <strong>af</strong> miljøpåvirkninger ved el-produktion bør potentielle miljøpåvirkninger ved<br />

fremsk<strong>af</strong>felse inklusiv transport <strong>af</strong> brændslet, i dette tilfælde kul, fuelolie, naturgas samt<br />

energi<strong>af</strong>grøder, ligeledes fremgå. Der er benyttet processer i EASEWASTE-databasen for kul, olie <strong>og</strong><br />

naturgasfremstilling – fremstilling <strong>af</strong> energi<strong>af</strong>grøder er ikke inkluderet, da mængden <strong>af</strong> dette<br />

brændsel i den marginale el-produktion er ubetydelig. Brændselsmængden per kWh er beregnet ved<br />

at antage en el-effektivitet på 41 % for samtlige brændsler svarende til gennemsnitlig<br />

kondensvirkningsgrad på danske kr<strong>af</strong>tvarmeværker (Energistyrelsen, 2011 b).<br />

En fuldstændig LCI for marginal el i 2020 kan findes i Bilag 8.<br />

5.4.2. Marginal el uden for Danmark<br />

Som beskrevet i forudgående <strong>af</strong>snit antages dansk marginal el i 2020 at udgøres overvejende <strong>af</strong> el<br />

produceret på kul ved kondensdrift. Situationen er imidlertid, at et antal genanvendelsesprocesser<br />

<strong>og</strong> de tilhørende primærproduktionsprocessr tænkes at foregå i udlandet, som beskrevet i <strong>af</strong>snit<br />

5.3.4. Papir- <strong>og</strong> papgenanvendelse samt de tilhørende primærprocesser antages at ligge i Sverige.<br />

Dette er ligeledes tilfældet for aluminium- <strong>og</strong> jerngenanvendelse; d<strong>og</strong> er der anvendt en proces for<br />

primærproduktion <strong>af</strong> aluminium, der beskriver en ”world average” produktion med dertil hørende<br />

gennemsnitlig elproduktion. For plastgenanvendelse tænkes selve genanvendelsesprocesserne at<br />

foregå i Tyskland, mens primærproduktionen <strong>af</strong> plast henlægges til et større ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk område i<br />

Europa. Som den eneste genanvendelsesproces tænkes glasgenanvendelse <strong>og</strong> den tilhørende<br />

primærproduktion <strong>af</strong> glas at ligge i Danmark.<br />

78 Miljø- <strong>og</strong> samfundsøkonomisk <strong>vurdering</strong> <strong>af</strong> muligheder for øget genanvendelse <strong>af</strong> papir, pap, plast, metal <strong>og</strong> organisk <strong>af</strong>fald fra<br />

dagrenovation

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!