Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

4. Frederiksberg kommune mente, at der for scenariet med optisk posesortering af mange
fraktioner måske kan opstå praktiske problemer mht. pap og metal i poserne. Pap kan være
svært at få ned i poserne og metal kan evt. skære hul i poserne. Miljøstyrelsen bemærkede, at
de enkelte fraktioner til udsortering i poserne beskrives uddybende i projektmaterialet
(hermed at valgte og beskrevne posers volumen og styrke passer til fraktionerne).
5. Der er kommuner, som har svært ved at se sig selv i scenarierne. Aarhus kommune har f.eks. i
stor udstrækning nedgravede containere og affaldssug, og kan derfor ikke lige overføre
resultaterne fra projektet til deres etageboliger. Vejle kommune efterspurgte i den forbindelse
mere frihed til selv at kombinere resultaterne fra scenarierne, og dermed selv sammensætte sit
affaldssystem. COWI anførte, at man så vidt muligt vil bestræbe sig på at vise
økonomiresultaterne per fraktion, men at valg for én fraktion påvirker de øvrige fraktioner.
DTU fremførte endvidere, at ændringer af sorteringsvejledning påvirker de forskellige
affaldsfraktioner indbyrdes, og for miljøresultaterne vil det ikke kunne lade sig gøre at
sammensætte sit eget system på tværs af de opstillede scenarier. Miljøstyrelsen og COWI
anførte i forlængelse heraf, at projektet kun giver plads til et begrænset antal scenarier. Disse
scenarier skal vise en spændvidde af forskellige løsninger, og er altså ikke tænkt til at skulle
dække alle tænkelige muligheder og kombinationer. Det er således ikke praktisk og økonomisk
muligt at dække alle typer ordninger. Scenarierne er sat op på en sådan måde, at systemerne
passer sammen mht. sorteringsvejledning, indsamlingsmateriale, forbehandling, behandling
og afsætning.
6. RenoSam efterspurgte, hvordan man vil sikre sig at erfaringerne fra de kommuner, der ikke
sidder i følgegruppen, kommer med i projektet, og hvordan man vil sikre, at udenlandske
erfaringer også indgår. Miljøstyrelsen svarede, at det bl.a. må ske gennem
brancheorganisationerne, og ved at medlemmerne af følgegruppen fungerer som
ambassadører for projektet, og i den forbindelse forhåbentlig har dialog med deres
samarbejdskommuner og andre.
7. Frederiksberg kommune spurgte til, hvad det vil betyde, og hvad der vil ske med
kommunernes ret til at tilbyde virksomheder i kommunen, at de omfattes af en ordning for
organisk affald fra deres dagrenovationslignende affald, når dette udløber pr. 1. januar 2016.
Miljøstyrelsen svarede, at der ikke er taget stilling til, hvorledes de kommende regler
udformes, og at håndtering af erhvervsaffald ikke indgår i projektet.
8. Nomi i/s nævnte, at øget genanvendelse kan forventes at ville medvirke til en lavere
markedspris for affaldsforbrænding, idet eksisterende anlæg vil ønske at udnytte deres
kapacitet. Dette vil gøre genanvendelse relativt dyrere, og må reelt forventes at modvirke
genanvendelsen på kortere sigt. Miljøstyrelsen bemærkede, at en del forbrændingsanlæg er af
ældre dato, at timingen for tilpasning af kapacitet er god, samt at politiske mål og krav om
øget genanvendelse over tid skal understøtte de fremtidige forhold. Endelig findes der andre
styringsmidler, som f.eks. afgifter og administrativ regulering til at sikre at de rette
behandlingsformer bliver anvendt. Det er ikke et samfundsøkonomisk argument at gøre
forbrænding dyr (mht. driftsøkonomi) for at sikre øget genanvendelse.
9. Vejle kommune påpegede, at genanvendelsesanlæg p.t. mest var private, at strukturelle
forhold kan være en begrænsning for etablering af nye anlæg, at der er forskellige erfaringer i
forskellige kommuner mht. genanvendelsesanlæg, og at det måske derfor kræver en eller
anden form for pres fra Miljøstyrelsens side, hvis man skal videre mod øget genanvendelse.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
305