Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

9. Resultater af
samfundsøkonomisk
vurdering
Resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse præsenteres som en gennemgang af først et
opland bestående af 250.000 enfamilieboliger, dernæst af et opland bestående af 250.000
etageboliger. Heri redegøres for de forskellige karakteristika som bestemmer omkostningerne for de
forskellige boligtyper. Herefter kan resultaterne for det blandede opland opsummeres.
Afslutningsvis præsenteres resultater fra følsomhedsanalyserne.
De økonomiske beregninger skal opfattes som systemsammenligninger, hvor hvert enkelt scenarie
ikke er blevet fuldstændigt optimeret ud fra en driftsøkonomisk betragtning. Dertil skal oplandets
boligmæssige og geografiske struktur kendes bedre ligesom det konkrete tekniske koncept for
affaldsbehandlingen bør analyseres og vurderes på et noget mere detaljeret niveau end gjort i
nærværende projekt. Dog er der forsøgt indregnet rimeligt optimerede indsamlingsordninger
(tømningshyppighed og beholderstørrelse) ligesom storskala effekt og samdriftsmuligheder er
inddraget i fastlæggelse af behandlingsomkostninger.
Med de usikkerheder, der knytter sig til de økonomiske data, er forskelle på under 10-15 % indenfor
den datamæssige usikkerhed. Usikkerheden på de økonomiske data er størst i scenarie 5, 6 og 7
samt i Z-scenarierne (posesorteringsscenarier) idet der i disse scenarier indgår sorteringsanlæg,
hvor reelle erfaringsdata på økonomi ikke foreligger for danske anlæg. Usikkerheden på de
økonomiske data for disse sorteringsanlæg (del af udgiften til behandling i scenarierne) kan let blive
30 %. Der haves ligeledes en usikkerhed på omkostninger til forbrænding af affald med forskellig
brændværdi idet nøjagtig prissætning af disse (både investeringer og driftsomkostninger) kræver et
rimeligt præcist teknisk koncept som basis passende til affaldssammensætningen i hvert enkelt
scenarie. Sådanne koncepter har ikke været tilgængelige for projektet.
Usikkerheden på omkostninger til indsamling er ikke så stor som på behandlingsanlæggene.
Usikkerheden på indsamlingsomkostningerne (især tømning) kan alligevel blive i størrelsesorden
10- 20 %, fordi omkostningerne er baseret på oplysninger fra udbudsrunder omkring
affaldshentning. Dette gælder især for tømning af 4-kammerbeholder i scenarie 3 og 4. Der findes
kun ét dansk eksempel på konkurrenceudsættelse af denne ydelse, hvorfor beregningsresultaterne
på disse scenarier skal behandles med forsigtighed (den danske tømningspris er dog kun lidt højere
eller på samme niveau end svenske priser, som bygger på flere tilfælde af konkurrenceudsættelse).
Ligeledes er omkostningsbestemmelsen af biogasfællesanlæg usikker, fordi den bl.a. bygger på
markedsmæssige fordelinger af omkostninger mellem gylle og andet affald, som kan være meget
påvirkelig af konkrete markedsforhold.
Det skal understreges, at de præsenterede resultater er beregnet på baggrund af stiliserede oplande,
og at de kvantitative resultater kun i nogen grad kan overføres direkte til faktiske oplande. Der er
derfor lagt vægt på at uddrage generelle konklusioner som fremhæver og værdisætter styrker og
svagheder ved de forskellige måder at indrette affaldssystemet på.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
125