Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TABEL 31.<br />
RANGORDNING AF SCENARIER INDENFOR MILJØPÅVIRKNINGSKATEGORIER (”1” ER BEDST).<br />
Scenarie<br />
1 2A 2F 2Z 3A 3F 3Z 4 5A 5F 6A 6F 7<br />
Drivhuseffekt 13 11 9 12 7 2 10 3 6 1 8 5 4<br />
Forsuring 8 12 9 13 10 3 11 6 5 1 7 2 4<br />
Næringssaltbelastning 3 8 12 7 4 10 5 2 9 13 6 11 1<br />
Fotokemisk ozondannelse (sm<strong>og</strong>) 10 12 11 13 4 3 6 5 2 1 9 8 7<br />
Ozonnedbrydning 13 11 10 12 3 2 4 1 6 5 9 8 7<br />
Humantoksicitet via luft 6 12 7 13 10 4 11 5 8 2 9 3 1<br />
Humantoksicitet via jord 13 4 10 6 3 9 5 12 1 7 2 8 11<br />
Humantoksicitet via vand 3 12 8 13 10 6 11 2 7 4 9 5 1<br />
Økotoksicitet i vand 12 11 10 13 7 6 9 8 2 1 5 4 3<br />
Økotoksicitet i jord 13 10 11 12 6 7 8 9 1 2 3 4 5<br />
Lagret økotoksicitet i vand 13 10 11 12 3 4 6 8 1 2 5 7 9<br />
Lagret økotoksicitet i jord 13 10 12 11 3 4 6 8 1 2 5 7 9<br />
Ødelagte grundvandsressourcer 3 9 13 5 7 11 4 1 6 10 8 12 2<br />
Det skal understreges, at tabellen ikke kan benyttes til at adskille enkelte scenarier, da rangordenen i mange<br />
kategorier skyldes meget små (måske ikke reelle) forskelle. Rangordenen kan derfor udelukkende benyttes som<br />
en overordnet indikation <strong>af</strong> de enkelte scenariers miljøprofil i forhold til hinanden.<br />
Med disse forbehold in mente kan man betragte resultaterne i de ikke-toksiske<br />
påvirkningskategorier: her er scenariefamilierne 3, 5, 6 samt scenarie 4 <strong>og</strong> 7 i overvejende grad<br />
højere placeret i rangordenen end basisscenariet 1 <strong>og</strong> scenariefamilie 2. Næringssaltbelastning<br />
falder her lidt udenfor, idet scenarie 1 ligger højt i rangordenen. Betragter man rangordenen i de<br />
toksiske kategorier er billedet mere uklart. Sammenholdt med den iboende usikkerhed forbundet<br />
med disse kategorier vil det derfor være ukorrekt at vurdere scenariernes relative miljøpåvirkninger<br />
på baggrund <strong>af</strong> disse kategorier. De resterende miljøpåvirkningskategorier bør ligeledes anvendes<br />
med forsigtighed pga. deres specielle karakter.<br />
6.5. Følsomhedsanalyser<br />
Følsomhedsanalyser udføres dels for at undersøge om miljø<strong>vurdering</strong>en er robust over for<br />
ændringer i en given antagelse (robust defineres i denne sammenhæng, som at rangordenen <strong>af</strong><br />
scenarierne ikke ændres) dels for at undersøge, om forskelle mellem scenarierne bliver mere eller<br />
mindre markante, når forudsætningerne ændres. Følsomhedsanalyser kan ligeledes benyttes til at<br />
vise om ændring i forudsætninger resulterer i miljøforbedringer eller miljøbelastninger for det<br />
enkelte scenarie, hvilket kan benyttes til at optimere <strong>af</strong>faldssystemet. Det blev valgt at udføre<br />
følgende følsomhedsanalyser (følsomhedsanalyserne gennemførtes kun for oplandet med blandede<br />
boliger):<br />
Naturgasbaseret marginal el<br />
Biomasse betragtes ikke som begrænset ressource<br />
Biomassebegrænsnings indflydelse på modellering <strong>af</strong> fjernvarme<br />
Øget energieffektivitet på forbrændingsanlæg<br />
Øget metanudbytte på Aikan-anlæg<br />
Bi<strong>og</strong>as substituerer naturgas i kr<strong>af</strong>tvarmeværk.<br />
96 Miljø- <strong>og</strong> samfundsøkonomisk <strong>vurdering</strong> <strong>af</strong> muligheder for øget genanvendelse <strong>af</strong> papir, pap, plast, metal <strong>og</strong> organisk <strong>af</strong>fald fra<br />
dagrenovation