Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

9.6.2.1 Vurdering af fosfor til ferskvand
Udledningen af fosfor til ferskvand er ca. 14 gange højere i EASEWASTE LCI'en end i Ecoinvents
LCI. I EASEWASTE LCI'en bruges en værdi opgivet af Audsley et al. på 0,045 kg P-total/kg
produceret fosfor i det endelige produkt. Denne værdi bygger på forskellige referencer fra 1992 (se
Audsley et al. 1997, s. 32). I Ecoinvent LCI’en anvendes en værdi fra Davis & Haglund 1999 på
0.0033 kg P-total/kg P i produktet. Denne værdi stammer fra en miljørapport fra 1998 fra det
Norske Hydro Agri AB i Köping (Davis & Haglund 1999 cf: Nemecek & Kägi 2007).
Ud fra en sammenligning med en værdi fra Austrian FEA (2002) på 0.00135 kg total-P/kg P i
produktet vurderes det, at Ecoinvents LCI beskriver fosforudledningen fra forarbejdningsprocessen
mere repræsentativt end EASEWASTEs LCI.
9.6.2.2 Vurdering af elektricitetsforbrug
Forskelle i elektricitetsforbruget i de to LCI giver ligeledes anledning til store forskelle i emissioner.
I Ecoinvents LCI er der alene angivet elektricitet som energikilde. Elektricitetsforbruget er angivet
til 15.2 MJ/kg P europæisk elektricitet mix (UCTE). Estimatet har Kongshaug (1998) som reference.
EASEWASTEs produktionsproces benytter flere forskellige energikilder. I alt er energiforbruget i
EASEWASTE LCI'en på 23.3 MJ/kg P med et elektricitetsforbrug på godt 6 MJ/kg P og naturgas
som den vigtigste energikilde med ca. 12 MJ/kg P. Til elektricitetsproduktionen anvendes der i
EASEWASTE et tysk mix. Det lavere elektricitetsforbrug samt brugen af tysk elektricitet mix i
EASEWASTEs LCI giver lavere emissioner end i Ecoinvent i en del kategorier, særligt i globalopvarmingskategorien,
fordi tysk elektricitet i høj grad er baseret på kernekraft.
Antagelsen i Ecoinvents LCI om at 100 % af energien skulle komme fra elektricitet er ikke
begrundet i hverken Davis & Haglund (1999), Kongshaug (1997) eller i Nemecek & Kägi (2007).
Flere BAT-dokumenter beskriver anvendelse af både elektricitet, damp og brændstof i produktionen
af fosfatgødning (European Commission 2007, s. 390). Pga. manglende beskrivelse af de i BATdokumenterne
angivne værdier er de dog ikke brugbare til en sammenligning med LCI’erne.
Mht. til sammensætningen af elektricitet er det sandsynligt, at antagelsen i EASEWASTE LCI'en om
brug af tysk mix af elektricitet er forkert, da gødningen ikke nødvendigvis produceres i Tyskland.
Det er tydeligt, at der er meget store usikkerheder forbundet med estimaterne for energi i begge
LCI'er. Derfor bør der ved anvendelse af LCI'erne gøres opmærksom på de usikkerheder, der er
forbundet med ikke-toksiske kategorier - særligt med global opvarmning som følge af usikkerheder
elektricitetsforbruget.
Det har altså ikke været muligt at vurdere hvilken LCI, der bedst beskriver energiforbruget i
processen. Det har heller ikke været muligt at vurdere energisammensætningens indflydelse på
resultatet af miljøpåvirkningsvurderingen.
9.6.3 Vurdering af pålidelighed af toksiske kategorier og af ressourceforbrug i de
kortlagte livscyklusser
9.6.3.1 Vurdering af toksiske kategorier
Der er generelt stor usikkerhed på vurderingen af de toksiske kategorier ved brug af UMIP
metoden, da der ikke kan siges at være forskel på to emissioner, hvis der er under en faktor 1000 til
forskel mellem dem (Jensen 2012). De emissioner, der giver udslag i de toksiske kategorier, kan dog
godt vurderes overordnet.
I EASEWASTE LCI’en er det, primært emissioner, der stammer fra urenheder, der giver udslag i de
toksiske kategorier. Værdierne bygger på meget gamle undersøgelser (BUWAL 1991, French
Ministry for Agriculture 1994 cf: Audsley 1997). Det har ikke været muligt at finde disse
undersøgelser, men det kan ikke formodes, at de repræsenterer danske forhold. Derudover er der i
de seneste år sket en stigning i koncentrationen af urenheder i handelsgødning solgt i Danmark,
270 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation