Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

I efteråret 2011 blev der gennemført en lignende undersøgelse blandt enfamilieboliger i Gribskov 62 .
42 % af den indsamlede dagrenovation (beholdere) bestod af organisk dagrenovation. 77 % af
potentialet blev opsamlet som kildesorteret organisk dagrenovation, men 23 % blev opsamlet
sammen med restaffaldet. Altså en effektivitet på 77 %.
Effektiviteten i de to sidstnævnte undersøgelser udgør i gennemsnit ca. de 70 %, som er anvendt i
Tabel 51.
Fra den senest refererede undersøgelse blev også den indsamlede del af organisk dagrenovation fra
etageboliger undersøgt i to andre kommuner, Frederikssund og Halsnæs. Her var det alene
mængden af indsamlet organisk dagrenovation, der blev undersøgt. Mængden af organisk
dagrenovation indsamlet som organisk dagrenovation i de to områder udgjorde 1,7 hhv. 2,1 kg pr.
husstand pr. uge. Det svarer til en indsamlingseffektivitet på 40-50 % for etageboliger, og den høje
ende af dette interval svarer til effektiviteten anført i Tabel 52.
Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner er i gang med at undersøge sorteringseffektivitet for
deres indsamlingsordning for organisk dagrenovation (foråret 2012). Det drejer sig om
enfamilieboliger, etageboliger og sommerhuse. Ikast-Brande Kommune planlægger ligeledes at
undersøge effektiviteten af deres ordning.
Idekataloget opererer med, at en del af det affald, der indsamles som organisk dagrenovation
frasorteres på anlægget, inden affaldet indgår i den biologiske behandling. Effektiviteten på
anlægget er af operatør oplyst til at være 25 % som gennemsnit for det modtagne affald fra en række
kommuner. Kommunerne havde kun i få tilfælde arbejdet for at opnå højere renhed af det
kildesorterede affald, fordi urenheder ikke udgør et problem for håndteringen på
behandlingsanlægget. Andelen, der frasorteres på anlægget for en konkret kommune vil være
afhængig af systemet på det konkrete biologiske affaldsbehandlingsanlæg samt af renheden af det
indsamlede organisk dagrenovation fra de konkrete kommuner.
3.5.9 Udenlandske undersøgelser af genanvendelige materialer
Lund Kommune i Sverige undersøgte i 2004 sammensætningen af restaffald og 8 kildesorterede
fraktioner 63 . De 8 fraktioner var haveaffald, hård plastemballage, farvet glasemballage, klar
plastemballage, papir, metalemballage, papemballage og organisk dagrenovation.
Sorteringseffektiviteten for de respektive materialefraktioner fra enfamilieboliger var:
Hård plastemballage: 43 %
Glasemballage: 92 %
Papir: 72 %
Metalemballage: 53 %
Papemballage: 29 %
Indsamlingseffektiviteten af indsamlingsordninger for papemballage er blot halvt så stor som anført
i Tabel 51. Der er således belæg for at antage, at det kan være svært at nå den effektivitet, der er
anført i Idekataloget for pap. Det skal dog bemærkes, at den svenske undersøgelse medtager f.eks.
karton til fødevarer, mælk mv., og disse affaldstyper indgår normalt ikke i sorteringsvejledningerne
for pap i Danmark.
Effektiviteten for plastemballage og metalemballage ligger henholdsvis 17 og 27 procentpoint under
den effektivitet, der er anvendt i Idekataloget, jf. Tabel 51.
62
Kvalitet af organisk dagrenovation. Undersøgelse af organisk dagrenovation fra 6 områder i Egedal, Frederikssund, Gribskov
og Halsnæs. Econet 2012.
63
Plockanalys: 2 x 4 fraktioner i Lund, Rapport udarbejdet for Lunds Renhållningsverk. Econet 2005.
166 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation