Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Århus kommune nævnte, at den totale genanvendte mængde fosfor fra kildesorteret organisk
dagrenovation synes begrænset sammenlignet med mængden af fosfor i husdyrgødning i Danmark.
Billund kommune spurgte ind til vurderingen af, at udvaskning fra digestat og kompost er højere
end fra handelsgødning. DTU kommenterede, at en konsekvens LCA kræver sammenligning med
det, som forventes erstattet. MST supplerede, at anvendelse af organiske gødninger, også
husdyrgødning, normalt vil resultere i større kvælstofudvaskning end gødskning udelukkende med
handelsgødning.
Vejle kommune spurgte, om man kan rangordne miljøeffekterne mellem de forskellige
påvirkningskategorier. DTU svarede, at rangordningen mellem de forskellige påvirkningskategorier
og deres betydning (vægtning) er en politisk prioritering, og ikke må foretages i en LCA udført efter
ISO 14040 standarderne. Det er derfor ikke foretaget i dette projekt.
I forbindelse med rangordning af scenarierne indenfor de enkelte miljøpåvirkningskategorier
overvejer DTU, om scenarierne evt. kan inddeles i grupper med cirka samme miljøpåvirkning i
stedet for indbyrdes rangordning af hvert enkelt af de 13 scenarier. Den nuværende rangordning
med 13 trin kunne opfattes som indikation for en ikke reel forskel mellem visse scenarier.
DTU er i gang med at genberegne miljøfølsomhedsanalyserne, hvilket kan medføre ændringer mht.
scenariernes rangorden i nogle af følsomhedsanalyserne i forhold til materialet udsendt til
følgegruppen den 22. august.
Budget- og velfærdsøkonomi
COWI fremlagde resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse (fremlægning af den
budgetøkonomiske analyse udgik pga. fremskredet mødetidspunkt).
Vejle kommune kommenterede, at det er forvirrende, at der er forskellige oplandsstørrelser til de
forskellige anlæg, og at transportafstandene anvendt i rapporten ikke afspejler dem, der vil være
gældende i Jylland – især ikke ved storskalaanlæggene antaget anvendt i scenarierne 6 og 7. COWI
svarede, at der er forudsat samarbejde for at opnå stordriftsfordele (og fornuftig økonomi i
anlæggene) og at kommunerne selv har mulighed for at estimere effekten af længere
transportafstande. Resultaterne i dette projekt er baserede på "gennemsnitlige forhold", men der vil
være forskelle i forhold til lokale forhold. De angivne fjerntransportafstande er en ekstra transport
ud over transport til evt. lokale anlæg.
DTU spurgte, om man bør omformulere konklusionerne omkring besparelser pga. optisk
posesortering, fordi det skyldes besparelser i indsamlingssystemet og ikke posesorteringen. COWI
svarede, at dette ikke er helt korrekt, idet posesorteringen muliggør, at man kan spare 13 tømninger
af genanvendelige materialer, fordi disse indsamles sammen med restaffaldet. Arwos bemærkede,
at posesortering kan opleves meget forskelligt mht. serviceniveau. Vejle kommune anførte, at optisk
posesortering kan have sin berettigelse f.eks. ved etageboliger med skakte, hvor det kan være med
til at øge sorteringseffektiviteten for disse husstande. COWI var enig i betragtningen og tilføjede, at
den generelle konklusion udelukkende vedrører etageboliger med 400L og 660L beholdere og gode
adgangsforhold. Etageboliger med affaldsskakte (og evt. mere besværlige adgangsforhold til
affaldscontainere) kan under visse omstædigheder sammenlignes med enfamilieboliger, og dermed
er de generelle konklusioner i rapporten ikke længere nødvendigvis gældende. Under andre
omstændigheder kan de anvendte antagelser for etageboliger være en god tilnærmelse. Dette må
komme an på en konkret vurdering af de pågældende boligtyper, og vil formentlig især afhænge af
udnyttelsesgraden for beholderne.
Frederiksberg kommune spurgte, om det er medregnet, at man ikke nødvendigvis kan medregne
økonomisk optimering ved tømning, fordi der skal være en buffer i kapacitet især for restaffald.
COWI svarede, at der indgår bufferkapacitet for alle typer beholdere til de forskellige
affaldsfraktioner og restaffaldet i optimeringen af tømningerne af de relevante beholdere, - men at
optimeringen er vigtigst mht. overgang fra basisscenariet og til de øvrige scenarier med 26
tømninger per uge af restaffaldet.
312 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation