Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

For genanvendelsesprocesser, som ligger i Sverige, antages el-marginalen at være den samme
danske kulproducerede el, som er beskrevet i afsnit 5.4.1 ovenfor. Denne opfattelse af det svenske
el-marked understøttes til en vis grad af en række rapporter. Her kan nævnes Persson (2008), som
angiver dansk eller finsk kulkondens som nordisk el-marginalproduktion. Sköldberg et al. (2006)
nævner ligeledes dansk kulkondens som svensk el-marginal på kort sigt – på længere sigt kan
naturgas og andre energikilder dog komme til at udgøre el-marginalen, men usikkerheden i
forbindelse hermed vurderes at være stor. Skjöldberg & Unger (2008) beregner en række scenarier
med forskellige forudsætninger og viser at under antagelse af, at stigende priser på fossile
energikilder er den vigtigste faktor i fremtidens el-marked, vil et ekstra elforbrug i Sverige medføre
CO2-udslip på ca. 800 kg CO2/MWh, hvilket er i samme størrelsesorden som el fremstillet på
kulkondens.
Plastgenanvendelse antages at foregå i Tyskland, og elforbruget på disse anlæg bør derfor udgøres
af tysk marginal el. Det antages, at der her ligeledes vil være tale om elproduktion på baggrund af
kul som brændsel. Dette sandsynliggøres af den tyske udfasning af atomkraft, som ifølge flere kilder
heriblandt Bruninx et al. (2012) vil medføre, at det resulterende el-underskud vil blive dækket af
nyopførte kulkraftværker.
Afslutningsvis bør det dog bemærkes, at beregning af fremtidige el-marginaler er behæftet med
relativ stor usikkerhed, som også inkluderer indflydelse fra CO2-kvotesystemet, som beskrevet
f.eks. af Finnveden (2008).
5.4.3. Fjernvarme
Med varmesubstitutionen stiller det sig anderledes end mht. el, da der ikke findes fremskrevne data
for marginal fjernvarme i Danmark. Tidligere projekter har demonstreret, i hvor høj grad lokale
forhold spiller ind på den effektive substitution af fjernvarme, som forbrændingsanlæggenes
varmeproduktion udgør f.eks. (Møller et al., 2008). I sidstnævnte projekt sås afgørende forskelle
afhængigt af om forbrændingsanlægget lå i et centralt kraftvarmeværk eller i et decentralt
kraftvarmeværks opland (Københavnsområdet udgør et tredje væsensforskelligt placeringsområde).
I nærværende projekt ønskes varmesubstitutionen beregnet som et gennemsnit, idet der tænkes
opført et nyt dansk forbrændingsanlæg, som ud over en vist størrelse opland ikke er knyttet til noget
specielt geografisk område.
En mulighed er at benytte Ramses-modellen til at beregne et sådant gennemsnit på grundlag af de
enkelte fjernvarmenets reaktion på et mindre tilskud af affaldsvarme. Gennemsnittet for samtlige
fjernvarmenet, som alle findes i Ramses-modellen, kunne derefter betragtes som en gennemsnitlig
marginal for dansk fjernvarme. En sådan beregning findes som sagt ikke på nuværende tidspunkt,
og der benyttes derfor værdier for gennemsnitlig fjernvarme i stedet, idet det antages, at
gennemsnitlig fjernvarme ligner marginal fjernvarme. I Astrup et al. (2011) er det ligeledes
anbefalet at benytte gennemsnitsværdier, hvis mere detaljerede data for de enkelte fjernvarmenet
ikke forefindes. Energistyrelsen har beregnet emissioner af drivhusgasser, SO2 og NOx fra
gennemsnitlig fjernvarme på grundlag af brændselsforbrug for hvert enkelt fjernvarmenet og vægtet
i forhold til varmeproduktion i Danmark fremskrevet til 2030 (Energistyrelsen, 2011). Denne
gennemsnitlige fjernvarme har en CO2-emission på 150 kg/MWh. Energistyrelsen har tilvejebragt
oplysninger fra Ramses-modelleringer om brændselssammensætningen af den gennemsnitlige
fjernvarmel i 2020: Den består af 22 % træ, 21 % naturgas, 20 % affald, 16 % kul, 8 % halm, 7 % olie
og 5 % biogas.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
79