Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Tabellen viser, at tømningsomkostningerne er relativt ens på tværs af scenarierne. Det skyldes at
indsamling fra etageboliger forudsættes at foregå i 400 og 660 liter beholdere. Da tømningen af
disse beholdere forudsættes optimeret og mængder og volumenet er det samme på tværs af
scenarierne, så er antallet af tømninger og dermed tømningsomkostningen også stort set ens på
tværs af scenarier.
Den eneste undtagelse herfra er benyttelsen af poser til affaldet. Det er forudsat at materialer ikke
pakkes i plasticposer når materialerne indsamles i dedikerede materialebeholdere. Dermed vil
særligt scenarie 2Z og 3Z, men også scenarie 1 have større poseomkostninger end de øvrige
scenarier.
Som det var tilfældet med scenarierne med kildeopdeling og central sortering (5A, 5F, 6A, 6F og 7)
for enfamilieboliger, medfører den højere afsætningspris og den lidt større udsortering af materialer
fra beholderne med tør rest, at de øgede omkostningerne til det centrale sorteringsanlæg lige
nøjagtigt dækkes af de øgede indtægter fra materialesalget og de mindre omkostninger til
forbrænding som følge af mindre affaldsmængder til forbrænding.
I scenarierne med kildesortering er indsamlingsomkostningerne (i modsætning til enfamilieboliger)
i grove træk de samme som for de øvrige scenarier. Siden sorteringsanlægget betaler sig selv hjem
(behandlingsomkostningen opvejes af indtægterne fra materialer), er der ikke de store økonomiforskelle
mellem kildesorterings- og kildeopdelings scenarierne.
Scenarierne med kildesortering af få fraktioner (2A og 2F) klarer sig lidt dårligere end dem med
sortering af mange fraktioner. Det skyldes at indsamlingsomkostningerne ikke påvirkes
nævneværdigt, mens indtægter fra materialesalg og at de værdisatte miljøfordele er mindre pga. den
lavere udsortering og genanvendelse af materialer.
De to scenarier med posesortering (2Z og 3Z) er markant dyrere end både basisscenariet og alle de
øvrige scenarier. Grunden hertil er posesorteringsanlæggets omkostninger på omkring 300 kr./ton
og et større forbrug af poser, der ikke modsvares af besparelser på indsamlingen (som det var
tilfældet med enfamilieboliger). Om poseforbrug er det forudsat at 5 poser ugentligt går til biologisk
og restfraktionen i de øvrige scenarier, mens posesorteringen har yderligere 3 poser som går til
papir og materialer. For posesortering ved etageboliger er indregnet at beholderne kan udnyttes lidt
bedre end ved kildesortering fordi alle beholdere anvendes til det samme og der derfor kan lægges
lidt mindre reservekapacitet ind. Tømningsprisen er dog en anelse højere, fordi poserne fylder mere
(må ikke komprimeres så meget) og derved kræver større volumen i indsamlingskøretøjerne.
I posesortering har det heller ikke været muligt at indregne en eventuel fordel ved, at posesortering
kan give anledning til færre tømninger og beholdere i mindre etageboligejendomme med mindre
plads og/eller færre husstande. Det er også tænkeligt, at kildesorteringseffektiviteten i scenarier
uden posesortering kan lide under et ekstra oplevet besvær ved at skulle bære mange forskellige
fraktioner til forskellige beholdere. Endelig værdisættes en eventuel bekvemmelighedsfordel ved at
kunne benytte affaldsskakter 40 i etageboliger ikke, ligesom muligheden for containere i
kubikmeterstørrelser til skakter heller ikke er undersøgt.
Det er således muligt, at en konkret beregning af udgifterne for en anderledes type etageboliger end
de her forudsatte kan give et lavere resultat end beregningerne i nærværende projekt. Overvejer
man brug af posesortering, bør man derfor med en konkret beregning værdisætte de evt. særlige
fordele ved posesortering i forhold til omkostningerne forbundet med posesorteringsanlægget og
ekstraforbruget af poser.
40
Uden posesortering vil det ikke være muligt at benytte affaldsskakter i etageboliger i de øvrige scenarier, da disse forudsætter
enten kildesortering eller kildeopdeling.
130 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation