Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

1. Indledning
1.1. Baggrund
I Danmark bortskaffes hovedparten af dagrenovationen i dag på affaldsforbrændingsanlæg, hvorved
der produceres elektricitet og varme. Der er imidlertid et stort potentiale for at øge genanvendelsen
af materialeressourcerne i dagrenovationen, da dagrenovationen bl.a. indeholder organisk affald
samt materialeressourcerne papir, pap, metal og plast.
Affaldshierarkiet tager da også udgangspunkt i, at genanvendelse har forrang for nyttiggørelse, hvor
energien i affaldet udnyttes ved f.eks. forbrænding. Tilsvarende har materiale- og
energinyttiggørelse forrang over ”kun” energinyttiggørelse. Med principperne i affaldshierarkiet
følger derfor også, at hvis affaldsforbrænding skal anvendes i Danmark i samme omfang fremover,
skal denne løsning dokumenteres som værende bedre ud fra livscyklusbetragtninger baseret på
aktuelle analyser af miljømæssige konsekvenser af valg mellem behandlingsformer for de
affaldstyper, der udgør væsentlige dele af dagrenovationen 24 .
En national satsning på øget genanvendelse og materialenyttiggørelse er i overensstemmelse med
grundelementerne i den danske affaldspolitik, der bl.a. fokuserer på at forebygge miljøpåvirkninger
og tab af ressourcer, hvis livscyklusvurderinger viser, at det er miljømæssigt ligeværdigt eller en
fordel, og dette i øvrigt står mål med de samfundsmæssige omkostninger, der måtte følge med.
Dertil kommer et politisk ønske om at understøtte en udvikling af danske teknologier med
arbejdsplads- og eksportpotentiale, samt sikre fremtidige energi- og materialeressourcer til
fastholdelse af dansk produktion og velfærd.
En national satsning er også i overensstemmelse med linjerne i den europæiske politik på området.
Således er der i affaldsdirektivet opstillet mål for genanvendelse af husholdningsaffald, som
dagrenovation er en stor del af, ligesom der i emballagedirektivet er opstillet mål for genanvendelse
af emballageaffald, som bl.a. findes i dagrenovation. Der er desuden overvejelser i gang om at
opstille EU-mål for genanvendelse af bioaffald, som også omfatter det organiske affald i
dagrenovation 25 . Endelig arbejdes der i forskellige EU-strategier og -tiltag med at understøtte
genanvendelse af materialeressourcerne i affald 26 .
Miljøstyrelsen gennemførte i 2003 en samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af
organisk dagrenovation. Analysens konklusion var dengang, at det ikke samfundsøkonomisk kunne
betale sig at genanvende organisk dagrenovation i forhold til at forbrænde det. Siden 2003 har man
i forskellige sammenhænge arbejdet med at optimere indsamling og sortering af en række
fraktioner af dagrenovationen og forbehandling af den organiske dagrenovation. Nye opgørelser
baseret på erfaringstal fra en række kommuner, revurdering af indsamlingseffektivitet samt større
oplande giver derfor anledning til at revurdere både de miljømæssige og samfundsøkonomiske
konsekvenser ved øget genanvendelse af dagrenovation.
24
Miljøbeskyttelsesloven, § 6.
25
Bioaffald: Bionedbrydeligt have-park-affald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og
detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder (jf. Bekendtgørelse om affald nr. 1415 fra 2011).
26
Her kan bl.a. nævnes ”Flagskibsinitiativet Et Ressourceeffektivt Europa” under Europa 2020-strategien fra 2011 og den
tilknyttede ”Køreplan til et ressourceeffektivt Europa”, ”Temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse” fra 2005,
Kommissionens ’Handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik’ fra 2008 og
kommissionens meddelelse om ’Råstofinitiativet – opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa’ fra
2008.
34 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation