Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Kildesortering og kildeopdeling i separate beholdere er velfærdsøkonomisk stort set
ligeværdige med en lille fordel til kildeopdeling i de fleste typiske etageboliger (hvor
pladsforhold tillader kildesortering i køkkener og baggårde). For enfamilieboliger er
kildeopdeling af de tørre materialer væsentligt billigere end kildesortering, som har dyrere eller
flere beholdere og/eller flere tømninger eller større omkostninger pr tømning.
Budgetøkonomi
Øget genanvendelse af tørre materialer giver anledning til et mindre provenu af afgifter fra
affaldsforbrændingsanlæg, som dog omtrent opvejes af større provenu fra de
kraftvarmeværker, som erstatter den manglende varmeproduktion fra affaldsforbrændingsanlæggene.
Denne effekt er skønnet til mellem 0 og 3 mio. kr./år. Den største
statsfinansielle ændring mellem scenarierne hidrører fra momsindtægter fra indsamling. Jo
dyrere indsamling, des flere momsindtægter. Den samlede ændring ligger på +5 til -5 mio/kr.
per år, afhængigt af scenariets samlede omkostninger. Det samlede provenutab er skønnet til
mellem 0 og 10 mio. kr./år for et opland, men det vil være afhængigt af de konkrete
affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker.
Biogasanlæg er fritaget for affaldsvarmeafgift, og således vil kildesortering og bioforgasning af
organisk dagrenovation medføre et provenutab skønnet til ca. 4 mio. kr./år for et opland.
Afgiftsfritagelsen gør samtidigt, at bioforgasning og affaldsforbrænding har cirka de samme
budgetøkonomiske omkostninger (forudsat fuldstændig konkurrence om modtagelse og
bioforgasning af organisk dagrenovation). Tilskuddet til biogasanlæg er finansieret gennem
PSO ordningerne, og for scenarierne med kildesortering af organisk dagrenovation er dette
tilskud beregnet til ca. 4,5 mio. kr./år for et opland.
Højeffektive ordninger for genanvendelse af materialer fra dagrenovationen kan gennemføres
uden øgede omkostninger i forhold til den typiske situation i mange kommuner. Central
sortering af kildeopdelte materialer (pap, plast og metal) er det billigste – også uanset om den
organiske fraktion forbrændes eller kildesorteres og bioforgasses.
Rapportens resultater vil indgå som et element i den nationale planlægning og kan samtidigt udgøre
et "inspirations-katalog" til brug for kommunernes affaldsplanlægning. Der gøres opmærksom på,
at de foretagne scenarievurderinger med de givne forudsætninger og tilhørende konklusioner alene
dækker parametrene Opnået genanvendelse, Miljøpåvirkning, Velfærdsøkonomi og
Budgetøkonomi. Resultaterne af analysen kan til en vis grad overføres til eksisterende kommunale
forhold, men en præcis analyse for et konkret opland bør dog tage udgangspunkt i den faktiske
geografi, affaldssammensætning, boligsammensætning, varmeforsyning, kommunale
samarbejdsmuligheder, borgerservice og ønsker/mål for ressourcebesparelser mm..
Rapportens vurdering og konklusioner inkluderer ikke følgende aspekter, som alle kan have stor
betydning for konkrete valg af løsninger: Affaldsløsningers tilpasning til og synergi med f.eks.
energisektoren eller landbrugssektoren, Energiformernes (f.eks. biogas’) forskellige
anvendelsesmuligheder og fleksibelt energisystem, Ressourceknaphed som særlig prioritering,
Service overfor borgerne, Teknisk fleksibilitet af valgte teknologier/udstyr til indsamling og
behandling, Mulighed for at benytte eksisterende behandlingsanlæg, Systemfleksibilitet med f.eks.
en etapevis udbygning, Stordriftsfordelenes konkrete realisering på effektiv økonomisk måde eller
antal arbejdspladser i scenarierne..
Rapporten må læses og dens konklusioner fortolkes ud fra disse afgrænsninger og forudsætninger.
20 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation