Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6. Resultater <strong>af</strong><br />
miljø<strong>vurdering</strong><br />
Kapitel 6 beskriver resultaterne <strong>af</strong> miljø<strong>vurdering</strong>en med et opland med 150.000 enfamiliehuse <strong>og</strong><br />
100.000 etageboliger (resultater for hhv. 250.000 enfamilieboliger <strong>og</strong> 250.000 etageboliger findes i<br />
Bilag 6). Kapitlet er opdelt i <strong>af</strong>snit, som beskriver potentielle miljøpåvirkninger <strong>og</strong><br />
ressourcebesparelser i scenarierne, den miljømæssige rangorden <strong>af</strong> scenarierne, resultaterne <strong>af</strong> en<br />
række følsomhedsanalyser samt til sidst et konklusions<strong>af</strong>snit. Resultaterne er opdelt i to <strong>af</strong>snit, som<br />
viser hhv. de samlede potentielle miljøpåvirkninger for scenarierne <strong>og</strong> de potentielle<br />
miljøpåvirkninger fordelt på livscyklusfaser i de enkelte scenarier. På den måde gives et overblik<br />
over miljøpåvirkningerne, som kan benyttes til at rangordne scenarierne, hvorefter de detaljerede<br />
resultater fordelt på livscyklusfaser tillader en mere dybdegående forståelse <strong>af</strong> forskelle imellem<br />
scenarierne. For at undersøge miljø<strong>vurdering</strong>ens robusthed over for en række væsentlige<br />
forudsætninger blev der udført følsomhedsanalyser, som ligeledes <strong>af</strong>rapporteres i dette kapitel.<br />
Afslutningsvis følger et konklusions<strong>af</strong>snit, som fremdrager hovedresultaterne <strong>af</strong> miljø<strong>vurdering</strong>en.<br />
De potentielle miljøpåvirkninger i scenarierne er angivet i millipersonækvivalenter (mPE) per ton<br />
dagrenovations<strong>af</strong>fald (dvs. dagrenovationen inklusiv de udsorterede <strong>af</strong>faldsfraktioner til<br />
genanvendelse/materialenyttiggørelse), idet de faktiske belastninger divideres med den<br />
gennemsnitlige årlige belastning fra én person (i dette projekt oftest belastningen fra en europæer<br />
opgjort i referenceåret 2004) – dette kaldes normalisering. For påvirkningskategorien global<br />
opvarmning er der desuden som supplement enkelte steder i teksten <strong>og</strong> i tabellerne angivet den<br />
potentielle miljøpåvirkning målt i ton CO2-ækvivalenter per ton dagrenovation. Figurerne<br />
indeholder tre typer miljøpåvirkningskategorier: De ikke-toksiske kategorier global opvarmning,<br />
forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk sm<strong>og</strong>dannelse <strong>og</strong> stratosfærisk ozonnedbrydning -<br />
toksiske kategorier - human toksicitet via luft, human toksicitet via jord, human toksicitet via vand<br />
<strong>og</strong> økotoksicitet i vand - <strong>og</strong> de ”andre” kategorier, som inkluderer lagret toksicitet i vand <strong>og</strong> jord <strong>og</strong><br />
ødelagte grundvandsressourcer. ”Miljøbelastning” forstås her som en (uønsket) belastning <strong>af</strong><br />
miljøet. Numerisk positive værdier betegner således (uønskede) påvirkninger <strong>af</strong> miljøet, mens<br />
numerisk negative værdier betegner undgåede miljøpåvirkninger, dvs. (ønskede) ”miljøbesparelser”<br />
(altså mulige forbedringer for miljøet).<br />
Ved fortolkning <strong>af</strong> resultaterne bør der lægges vægt på især to forhold: For det første kan størrelsen<br />
i personækvivalenter for to forskellige påvirkningskategorier kun sammenlignes indirekte, idet en<br />
større påvirkning i én kategori betyder, at miljøpåvirkningen udgør en procentvis større del <strong>af</strong> en<br />
gennemsnitspersons miljøpåvirkning i kategorien. Personækvivalenten siger således ikke n<strong>og</strong>et om<br />
vigtigheden kategorierne imellem. For at kvantificere forskellen i betydning imellem<br />
påvirkningskategorierne kræves en vægtningsprocedure, som ikke er udført i denne rapport. Det<br />
betyder d<strong>og</strong> ikke, at alle miljøpåvirkningskategorier bør indgå på lige fod i tolkning <strong>af</strong> resultaterne<br />
<strong>af</strong> miljø<strong>vurdering</strong>en. De ikke-toksiske kategorier, som der internationalt er konsensus om, bør have<br />
forrang for de toksiske påvirkningskategorier, som igen bør have forrang for de ”andre” kategorier,<br />
hvis udbredelse pt. er mere begrænset.<br />
Miljø- <strong>og</strong> samfundsøkonomisk <strong>vurdering</strong> <strong>af</strong> muligheder for øget genanvendelse <strong>af</strong> papir, pap, plast, metal <strong>og</strong> organisk <strong>af</strong>fald fra<br />
dagrenovation<br />
81
Change language