25.11.2014 Views

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

TABEL 30.<br />

POTENTIELLE MILJØBESPARELSER VED GENANVENDELSE AF FORSKELLIGE PLASTTYPER PER TON<br />

PLAST UDSORTERET OG FINSORTERET TIL GENANVENDELSE.<br />

mPE/ton plast HDPE LDPE PET PP PS<br />

Drivhuseffekt (mPE) -227 -245 -409 -232 -419<br />

Drivhuseffekt (ton CO2-ækv.) -1,8 -1,9 -3,2 -1,8 -3,2<br />

Forsuring (mPE) -108 -132 -269 -104 -192<br />

Forsuring (kg SO2-ækv.) -5,9 -7,2 -14,7 -5,7 -10,5<br />

Næringssaltbelastning (mPE) -86 -107 -180 -86 -155<br />

Næringssaltbelastning( kg NO3-ækv.) -3,9 -4,9 -8,3 -4,0 -7,1<br />

Fotokemisk ozondannelse (sm<strong>og</strong>) -157 -151 -317 -121 -114<br />

Ozonnedbrydning 0 0 0 0 0<br />

Human toksicitet via luft 1 1 0 1 0<br />

Human toksicitet via jord 0 0 -4 0 -42<br />

Human toksicitet via vand -152 -211 24 -123 -248<br />

Økotoksicitet i vand -15 -22 7 -12 -38<br />

Økotoksicitet i jord 0 0 0 0 -1<br />

Ved at sammenholde disse resultater med mængden <strong>og</strong> potentialet for udsortering <strong>af</strong> de forskellige<br />

genanvendelsesfraktioner kan det vurderes, hvor det bedst kan betale sig miljømæssigt set at sætte<br />

ind mht. at øge genanvendelsen. For de brændbare fraktioner kan det være nyttigt at sammenligne<br />

resultaterne med forbrænding, som vil være alternativet til genanvendelse. Det ligger d<strong>og</strong> uden for<br />

formålet med denne rapport.<br />

6.4. Rangordning <strong>af</strong> scenarier<br />

Da resultaterne i denne LCA ikke vægtes, har man ikke én samlet værdi for de potentielle<br />

miljøpåvirkninger for hvert scenarie, som man kan sammenligne med de andre scenarier. For at<br />

undersøge hvilke scenarier, som udviser de bedste miljøprofiler, kan man betragte rangordenen<br />

blandt scenarierne.<br />

Tabel 31.viser rangordenen <strong>af</strong> alle scenarierne i hver enkelt påvirkningskategori, hvor 1 er det<br />

bedste resultat (altså den største besparelse eller mindste belastning), <strong>og</strong> 13 er det dårligste. Der er<br />

to væsentlige ting at gøre opmærksom på; for det første tager rangordningen ikke udgangspunkt i<br />

hvor store forskellene er, men kun i om der er en absolut forskel. Der er f.eks. mht. drivhuseffekt<br />

meget lille forskel mellem plads 1 <strong>og</strong> 2, ca.1 mPE/ton, hvorimod der i næringssaltbelastning mellem<br />

plads 1 <strong>og</strong> 4 er ca. 17mPE/ton forskel. For det andet skal man holde bemærkningerne i starten <strong>af</strong><br />

kapitel 6 om fortolkning <strong>af</strong> resultater samt usikkerhed in mente, når man benytter rangordenen til<br />

at tolke resultaterne. Det betyder bl.a., at de ikke-toksiske kategorier, som der internationalt er<br />

konsensus om, bør have forrang for de toksiske påvirkningskategorier, som igen bør have forrang<br />

for de ”andre” kategorier, hvis udbredelse pt. er mere begrænset.<br />

Af Tabel 31.fremgår det, at der ikke er ét scenarie, som er bedst i samtlige påvirkningskategorier, <strong>og</strong><br />

heller ikke inden for en påvirkningskategorigruppe. Der er derfor ikke muligt at udnævne ét<br />

scenarie til at være det bedste overordnet set. Det er derfor op til brugeren <strong>af</strong> resultaterne at<br />

vurdere, hvilke påvirkningskategorier, man ønsker at vægte højest.<br />

Miljø- <strong>og</strong> samfundsøkonomisk <strong>vurdering</strong> <strong>af</strong> muligheder for øget genanvendelse <strong>af</strong> papir, pap, plast, metal <strong>og</strong> organisk <strong>af</strong>fald fra<br />

dagrenovation<br />

95

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!