Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Med udgangspunkt i den eksisterende danske hvile-i-sig-selv regulering vil omkostningerne ende<br />
hos <strong>af</strong>faldsproducenterne. Den pris, som husholdninger betaler for at få behandlet deres<br />
dagrenovation, skal nemlig <strong>af</strong>spejle omkostningerne. Derved vil evt. forøgede omkostninger til<br />
indsamling, transport, omlastning <strong>og</strong> behandling <strong>af</strong> husholdnings<strong>af</strong>fald <strong>af</strong>holdt <strong>af</strong> kommune,<br />
<strong>af</strong>faldsselskab eller behandlingsvirksomhed i sidste ende skulle <strong>af</strong>holdes <strong>af</strong> <strong>af</strong>faldsproducenterne<br />
(husholdninger <strong>og</strong> erhverv).<br />
Den budgetøkonomiske analyse koncentrerer sig derfor om at klarlægge, hvordan<br />
<strong>af</strong>faldsproducenterne (private husstand), transportører <strong>og</strong> behandlingsanlæg påvirkes. Da hvile-isig-selv<br />
reguleringen er i spil her, vil de to sidstnævnte effekter i sidste ende påfalde<br />
husholdningerne. De budgetøkonomiske forhold drejer sig derfor alene om at se på virkningen for<br />
husholdningerne. 34<br />
7.4. Forbrugerens oplevede fordele <strong>og</strong> ulemper<br />
I overensstemmelse med praksis i de fleste <strong>af</strong> Miljøstyrelsens "Miljøprojekter", skal<br />
husholdningernes tidsforbrug <strong>og</strong> evt. besvær ikke værdisættes <strong>og</strong> medregnes. Dette betyder at f.eks.<br />
tidsforbruget ved at bringe papir til en papirkube ikke medregnes i referencescenariet, <strong>og</strong> at den<br />
følgende tidsbesparelse når papir indsamles ved husstanden ikke godskrives alternativscenariet.<br />
Endvidere er der ikke taget højde for husholdningernes oplevede fordele <strong>og</strong> ulemper ved forskellige<br />
indsamlingssystemer. Her tænkes på f.eks. pladsforbrug til flere beholdere, kompleksitet i<br />
<strong>af</strong>faldssorteringen, kundens <strong>vurdering</strong> <strong>af</strong> <strong>af</strong>faldssystemets miljømæssige profil (f.eks. den oplevede<br />
fordel ved at <strong>af</strong>faldshåndteringen er "grøn" / "klimavenlig") osv. Disse elementer ville kunne<br />
undersøges med f.eks. såkaldte Stated Preference (SP) analyser, som værdisætter sådanne<br />
kvalitative begreber. Der findes imidlertid ikke tilstrækkeligt omfangsrige danske SP analyser på<br />
området, hvorfor sådanne fordele <strong>og</strong> ulemper ikke kan belyses.<br />
7.5. COWIs IDA-SOFIA model<br />
Den <strong>af</strong> COWI udviklede IDA-SOFIA model er en regnearksmodel som gør detaljeret rede for<br />
indsamlings- <strong>og</strong> behandlingsomkostninger for husholdnings<strong>af</strong>fald. Affaldet er opdelt både på<br />
fraktioner, strømme <strong>og</strong> familietyper. Hermed kan de enkelte fraktioners bidrag til omkostningerne<br />
spores. Endvidere gøres der rede for fraktioners <strong>og</strong> strømmes eventuelle deling <strong>af</strong> beholdere i<br />
indsamlingen. Det gør det muligt præcist at beregne tømningsvolumenet i de enkelte beholdere.<br />
Hermed kan forudsætninger om tømningsfrekvenser <strong>og</strong> deling <strong>af</strong> beholdere justeres, så der ikke<br />
forekommer uhensigtsmæssig forskelsbehandling mellem scenarier pga. forskellige antagelser om<br />
tømning.<br />
Modellen gør <strong>og</strong>så rede for en række forskellige behandlingsformer, både forbrænding, biol<strong>og</strong>isk<br />
behandling <strong>og</strong> forskellige sorteringsanlæg, hvor der <strong>og</strong>så beregnes energi<strong>af</strong>gifter. Udsorterede<br />
materialer sælges til genanvendelse. Endelig gøres der detaljeret rede for transportarbejdet i<br />
forbindelse med transport <strong>af</strong> både materialer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald.<br />
Modellen anvendes som en "total-model", dvs. alle antagelser indtastes i regnearket, som herved<br />
genererer alle tabeller <strong>og</strong> figurer for gjorte forudsætninger <strong>og</strong> beregnede resultater. Det eneste<br />
punkt hvor modellen ikke benytter egne beregninger på de forklarede forudsætninger er omkring<br />
miljøpåvirkningerne i kr./ton <strong>af</strong>fald, som beregnes udenfor IDA-SOFIA modellen på baggrund <strong>af</strong><br />
EASEWASTE beregninger <strong>af</strong> de scenariespecifikke miljøpåvirkninger.<br />
34<br />
I forhold til fordeling <strong>af</strong> omkostninger for forbrændingsanlægget mellem varmekunder <strong>og</strong> <strong>af</strong>faldskunder er der benyttet den<br />
såkaldte substitutionsprismetode. Det betyder at alle omkostninger (<strong>og</strong>så <strong>af</strong>gifter såsom <strong>af</strong>faldsvarme<strong>af</strong>gift) påfalder<br />
<strong>af</strong>faldskunderne, som til gengæld <strong>og</strong>så får den fulde energiindtægt (hvori der <strong>og</strong>så indgår et element <strong>af</strong> <strong>af</strong>gifter på brændsel til<br />
varme).<br />
Miljø- <strong>og</strong> samfundsøkonomisk <strong>vurdering</strong> <strong>af</strong> muligheder for øget genanvendelse <strong>af</strong> papir, pap, plast, metal <strong>og</strong> organisk <strong>af</strong>fald fra<br />
dagrenovation<br />
113
Change language