Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Sammenfatning
I denne rapport har COWI og DTU Miljø for Miljøstyrelsen foretaget en miljø- og en
samfundsøkonomisk vurdering af 13 forskellige scenarier med henblik på at undersøge muligheder
for at øge genanvendelsen af de forskellige affaldsfraktioner i dagrenovation. Miljøvurderingen er
foretaget som en konsekvens-livscyklusvurdering (LCA) med EASEWASTE modellen og omfatter de
ikke-toksiske kategorier drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk smog og
ozonnedbrydning samt de toksiske kategorier humantoksicitet via luft, jord og vand og økotoksicitet
i vand og jord. Den samfundsøkonomiske vurdering består af en velfærdsøkonomisk og en
budgetøkonomisk analyse. Miljøvurderingen og den samfundsøkonomiske vurdering har begge
gennemgået eksterne peer reviews.
Vurderingen dækker som udgangspunkt dagrenovation fra ét blandet opland bestående af 150.000
enfamiliebolig-husstande og 100.000 etagebolig-husstande, hvilket svarer til den gennemsnitlige
fordeling mellem enfamilieboliger og etageboliger i Danmark og udgør ca. 10 % af det samlede antal
husstande i Danmark. Rapporten giver også delresultater for to andre oplande med 250.000
henholdsvis enfamilieboliger eller etageboliger. Rapporten anvender generelt en særlig definition af
dagrenovation, hvilket er beskrevet i fodnote 1 1 . Alle anlæg er forudsat nydesignet efter de bedst
tilgængelige teknologier, og der er ikke bindinger i forhold til eksisterende anlæg,
mellemkommunale aftaler o. lign..
De 13 analyserede scenarier dækker følgende grundlæggende forskelligheder i affaldssorteringen:
En typisk nu-situation (basis)
Kildesortering af få materialer (affaldsfraktioner) hos husholdningerne
Kildesortering af mange materialer hos husholdningerne
Kildeopdeling 2 af mange materialer hos husholdningerne og efterfølgende central finsortering
Kildeopdeling af mange materialer med efterfølgende central finsortering af både materialerne og
tør restfraktion
Basisscenariet fremstiller en situation for et affaldsopland i 2020 med ugetømning af restaffald
(dagrenovation til forbrænding), og med bringeordning for glas og papir (til kuber), og de øvrige
scenarier skal forstås som en form for teknologi- og systemalternativer til dette basisscenarie. I en
del af scenarierne indgår kildesortering af organisk dagrenovation på to typer biogasanlæg med
efterfølgende anvendelse af digestatet 3 /komposten på landbrugsjord. Der indgår endvidere central
sortering af poser og af materialer. Glasgenanvendelse er valgt at foregå via kubeordninger i alle
scenarier. De 13 scenarier (se tabel A) analyseres for opnået genanvendelse, miljøkonsekvenser og
samfundsøkonomi.
1
Dagrenovation er i denne rapport defineret som ”det restaffald og de genanvendelige materialer, der ville være
endt i restaffaldet, hvis der ikke var etableret andre hente- og bringeordninger for de genanvendelige materialer
fra husholdningernes dagrenovation end kuber til glas og kuber til papir”. Storskrald og genanvendelige
materialer i storskraldet (bortset fra en mindre del pap) indgår ikke i rapportens definition af dagrenovation og
ikke i vurderingerne.
2
Ved kildesortering sorterer husholdningen de enkelte fraktioner i separate beholdere (eller et rum/kammer i
denne) ved husstanden. Ved kildeopdeling placeres flere materialefraktioner i samme rum i en beholder,
hvorefter materialerne finsorteres på centrale anlæg.
3
Digestat anvendes i denne rapport om det flydende affald efter biogasforgasning.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
9