Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

De samlede miljøkonsekvenser er beskrevet i den globalt afgrænsede livscyklusanalyse. I den
nationalt afgrænsede velfærdsøkonomiske analyse har det herefter været nødvendigt kun at
inddrage miljøkonsekvenser, som alene er resultatet af aktiviteter, der finder sted i Danmark. Det er
jeg ikke helt sikker på faktisk er sket for så vidt angår luftforureningskonsekvenserne.
Fremstillingen er noget uklar på dette punkt. Uanset at CO2- og andre emissioner til luften er
grænseoverskridende bør de ikke indregnes i en nationalt afgrænset velfærdsøkonomisk analyse,
hvis de er knyttet til aktiviteter i udlandet. Det vil være inkonsistent at inddrage netop disse
konsekvenser, når de øvrige konsekvenser af aktiviteterne ikke er inddraget.
Prissætningen af CO2-konsekvenserne er heller ikke helt klar for mig. Det gælder, at CO2-
konsekvenser knyttet til aktiviteter i den kvotebelagte sektor i Danmark bør prissættes ud fra den
forventede CO2-kvotepris. Danmark opnår en gevinst ved at kunne sælge kvoter, når CO2-
emissionerne reduceres og omvendt ved en stigning heri. Dette gælder, uanset at man kan
argumentere, at en reduktion inden for den kvotebelagte sektor ikke fører til en samlet global CO2-
reduktion. Da der er valgt en national afgrænsning, bør udgifter og indtægter fra handel med kvoter
hhv. betragtes som en velfærdsøkonomisk omkostning og gevinst. Prissætning af CO2-
emissionsændringer i den ikke-kvotebelagte sektor er derimod lidt mere problematisk. Da Danmark
har en CO2-målsætning kan de marginale reduktionsomkostninger i den ikke-kvotebelagte sektor
principielt anvendes som beregningspris. Da denne ikke kendes, og der samtidig kan argumenteres
for, at både den kvotebelagte og den ikke-kvotebelagte sektor kan opfylde deres målsætning gennem
joint implementation i udlandet, vil der være en tendens til, at de marginale
reduktionsomkostninger i de to sektorer vil være ens. Den marginale omkostning for den
kvotebelagte sektor er lig med kvoteprisen, som derfor også ud fra denne ganske vist diskutable
argumentation kan anvendes som beregningspris for den ikke-kvotebelagte sektors CO2-
reduktioner.
I relation til fortolkningen af den velfærdsøkonomiske analyses resultater kunne der også - som jeg
har fremhævet i mine tidligere reviews - være gjort mere ud af beskrivelsen af det valgte
basisscenarie. Dette afspejler den aktuelle situation på dagrenovationsområdet med 52 årlige
indsamlinger. Denne indsamlingshyppighed er tilsyneladende ikke optimal. Da der samtidig
antages optimale indsamlingshyppigheder i genanvendelsesscenarierne viser disse altså de
velfærdsøkonomiske konsekvenser af både at optimere indsamlingshyppigheden og at genanvende.
Dette er vigtigt at være opmærksom på, ved fortolkningen af analysens hovedresultater, som i stort
set alle tilfælde viser velfærdsøkonomiske gevinster ved at genanvende. I en følsomhedsanalyse er
indsamlingshyppigheden i basisscenariet ændret til 26 gange om året, og nu viser det sig, at der i
stort set alle tilfælde vil være velfærdsøkonomiske omkostninger forbundet med at genanvende.
Dvs., optimeres den aktuelle indsamling på dagrenovationsområdet, vil det være forbundet med
velfærdsøkonomske omkostninger at øge genanvendelsesprocenten. Denne vigtige konklusion
finder jeg ikke i rapporten.
I forhold til tidligere udkast er der nu i rapportens bilag tilføjet to konsekvensskemaer for hhv.
scenarie 1 og 5F. Dette har jeg tidligere efterlyst. Der er imidlertid ikke gjort noget ud af at gøre
skemaerne overskuelige og læsevenlige. Forklaringen til konsekvensskemaerne har form af en tabel
med henvisninger til kapitler i hovedrapporten. Forklaringstabellens inddeling i konsekvenstyper
svarer imidlertid ikke til konsekvensskemaernes, hvilket gør det vanskeligt at sammenkæde de to
tabeller, hvilket ellers er hensigten. Reelt bruges konsekvensskemaerne ikke til noget. Jeg mener
fortsat, at konsekvensskemaet bør være det centrale omdrejningspunkt for forklaringen og
dokumentationen af den velfærdsøkonomiske analyse - jf. Miljøministeriets vejledning i
samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter. Konsulenten deler tydeligvis ikke denne
opfattelse.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
293