Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

TABEL 17
NORMALISERINGSREFERENCER FOR DE INKLUDEREDE MILJØPÅVIRKNINGSKATEGORIER.
Potentielle miljøeffekter Enhed Vigtige stoffer, som
bidrager til
miljøeffekt
#Personækvivalentenhed/person
per år
(normaliseringsreference)
Drivhuseffekt kg CO2-ækv. CO2, CH4, N2O, CO 7730
Forsuring kg SO2-ækv. SO2, NOx, NH3 54,8
Næringssaltbelastning kg NO3-ækv. NO3, NOx, NH3, PO4 45,9
Fotokemisk ozondannelse kg C2H4-ækv. VOC 13,4
(smog)
Ozonnedbrydning kg CFC11-ækv. CFC-gasser 0,0205
Human toksicitet via luft m 3 luft VOC 3,58 * 10 10
Human toksicitet via vand m 3 vand Tungmetaller, 4,72* 10 4
Dioxin
Human toksicitet via jord m 3 jord Tungmetaller, VOC 8060
Økotoksicitet vand kronisk m 3 vand PAH, Tungmetaller 2,96* 10 6
Økotoksicitet jord m 3 jord Tungmetaller, VOC 2,22* 10 5
Lagret toksicitet til jord m 3 jord Tungmetaller 506
Lagret toksicitet til vand m 3 vand Tungmetaller 1,14* 10 7
Ødelagt
m 3 vand NO3, Cl 2,9* 10 3
grundvandsressource
#Normaliseringsreferencer for Europa for 2004 er anvendt, som beskrevet af Laurent et al. (2011), eksklusiv
normaliseringsreferencerne for ødelagt grundvandsressource, som er beregnet af DTU Miljø og lagret toksicitet
til jord og vand beregnet af DTU Management.
Som supplement til UMIP-metodens miljøvurderingskategorier medtages tre kategorier, der er
væsentlige i forhold til de miljømæssige aspekter omkring affald. ”Ødelagt grundvandsressource”
kvantificerer hvor meget grundvand en udsivning fra et deponi eller en materialeudnyttelse, for
eksempel anvendelse af kompost på landbrugsjord, potentielt kunne ødelægge på grund af
udvaskningen af salte, organisk stof og tungmetaller (Christensen et al., 2007). ”Lagret toksicitet”
opgør i toksicitetstermer den mængde tungmetaller, der er tilbage i deponier og konstruktioner
indeholdende affald efter den tidsperiode, som indgår i miljøvurderingen. Det vil sige, at
tungmetaller, der er tilbage efter for eksempel 100 år, vil blive husket og opgjort som ”lagret
toksicitet” (Hauschild et al., 2008).
Ressourceforbruget er også opgjort i dette projekt. For alle ressourcer gælder det, at massen af de
rene materialer opgøres. Ressourceforbrug omregnes ligesom miljøpåvirkninger til en fælles enhed i
form af en personreserve (PR eller mPR), hvor det faktiske forbrug vægtes i forhold til
forsyningshorisonten af de enkelte ressourcer. Personreserven beskriver således ressourceforbruget
i forhold til den mængde en gennemsnitsperson samt dennes efterkommere råder over.
Vægtningsreferencer for de ressourcer, som er opgjort i projektet, er vist i Tabel 18. Der gøres dog
opmærksom på, at der generelt råder temmelig stor usikkerhed i vurderingen af
forsyningshorisonterne – herunder at flere mennesker med stigende behov for materielle goder og
køddiæt og andre faktorer, f.eks. øget produktion af biomasse med gødningsbehov, kan give lavere
forsyningshorisonter for nogle ressourcer.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
61