Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Projektets referenceår er 2020, hvorved allerede eksisterende processer, der anvendes i
miljøvurderingen, per definition ikke vil være tidsmæssigt korrelerede med referenceåret. Det
bemærkes, at indikatorværdien 4, som er dominerende i kategorien ”tidsmæssig
overensstemmelse”, betyder, at den temporære afstand mellem procesdata og referenceåret for
miljøvurderingen ligger i intervallet 10-15 år, hvilket må anses for tilfredsstillende i et projekt med
2020 som tidsramme. Indikatorværdierne for ”geografisk overensstemmelse” ligger mellem 1 og 3,
og afspejler at detaljerede livscyklusopgørelser ikke altid er tilgængelige i præcis den geografiske
region, som defineres i projektet. Scoren i kategorien ”detaljeret teknologisk overensstemmelse” er
god, totaller med et enkelt ettal, hvilket afspejler, at de anvendte processer er meget relevante i
forhold til de i projektet beskrevne. Gennemsnittet for indikatorværdierne for samtlige
genanvendelsesprocesser og primærprocesser ligger mellem 2,2 og 3. Disse gennemsnit skal dog
tolkes med forsigtighed, idet de enkelte indikatorkategorier ikke nødvendigvis bør tilskrives den
samme vægt.
Den opnåede score for de anvendte processer understøtter således, at kravene til datakvalitet som
beskrevet i ISO-standarden er opfyldt, især med henblik på, at miljøvurderingens referenceår
nødvendigvis må medføre en dårlig score i indikatorkategorien ”tidsmæssig overensstemmelse”.
5.4. Marginal energiproduktion
Projektet udføres som nævnt i sektion 4.2 ”Overordnede principper” som en konsekvens-LCA.
Ifølge konsekvenstankegangen benyttes marginale procesdata, dvs. data for de processer, som reelt
påvirkes af systemet i stedet for gennemsnitsværdier. Det har potentielt væsentlig betydning i
forbindelse med energisystemet, hvor affaldssystemet producerer el og varme, som substituerer
hhv. el fra det nationale elnet og fjernvarme fra ét eller flere af Danmarks mange lokale
fjernvarmenet.
Der har i projektet været en kontinuerlig proces i gang for at identificere de korrekte elektricitetsog
varmeprocesser, der kan repræsentere marginal elektricitet og varmeproduktion i referenceåret
2020. Overordnet set benyttes marginal el beregnet af Energistyrelsen som fremstilles fortrinsvis på
kul med små mængder gas og olie som andre brændsler. Energistyrelsen beregner ikke emissioner
af bl.a. tungmetaller. De mest betydende af de manglende emissioner inkluderes derfor som
beskrevet nedenfor, dvs. som emissioner fra eksisterende reguler-kraftværker. Desuden inkluderes
livscyklusopgørelse for fremskaffelse af brændsler. Mht. fjernvarme ligger fremskrivningerne i
”Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet” (Energistyrelsen, 2011) til
grund.
5.4.1. Marginal el i Danmark
Den marginale el-produktion i Danmark, dvs. den el-produktion som påvirkes, når den ”sidste”
kWh forbruges eller spares, kan betragtes som produktionen på danske termiske kraftværker uden
ledsagende kraftvarme, dvs. ved kondensdrift (Energistyrelsen, 2005).
Den marginale el-produktion i Danmark kan således mest hensigtsmæssigt beregnes som
gennemsnittet af el produceret på kraftværker, der kører i kondensdrift. På nuværende tidspunkt,
og i en årrække frem, vil brændselsforbruget til kondensdrift altovervejende være kul, men det kan
på sigt delvis erstattes af gas, hvorved CO2-emissionen ved marginal el-produktion vil sænkes
betydeligt. Hvis man således ønsker at vurdere konsekvenser på langt sigt, kan det derfor være
hensigtsmæssigt at udføre en følsomhedsanalyse med gas som brændselsgrundlag for marginal elproduktion.
En sådan følsomhedsanalyse er inkluderet i nærværende projekt.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
77