Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Følsomhedsanalyser repræsenterer systemændring såvel som teknologiændringer. Her skal gives et
kort rationale for valget af de forskellige følsomhedsanalyser:
DTU Miljø anser, at kul vil være brændsel for marginal el-produktion på mellemlang sigt, men
naturgas kan muligvis på længere sigt i højere grad overtage denne rolle.
Det er en forudsætning for miljøvurderingen, at biomasse vil være en begrænset ressource i 2020,
men dette er ikke nødvendigvis sikkert.
Ved modellering af fjernvarme blev der benyttet data for gennemsnitlig fjernvarme med det
dertilhørende energimiks. I energimikset indgår biomasse, som således er underlagt
biomasserestriktionen, men det blev i hovedscenarierne valgt at se bort fra dette, da det ville kræve
en separat modellering af energisystemet at inkludere denne effekt. For at få en ide om denne
udeladelse har nogen betydning, blev der udført en følsomhedsanalyse med en meget forsimplet
modellering af fjernvarmeproduktion med biomasse som begrænset ressource.
Som nævnt i afsnit 5.3.2 om forbrændingsanlæg blev det valgt at udføre en følsomhedsanalyse med
øget energieffektivitet for anlægget, idet de anvendte værdier i hovedscenarierne ikke
repræsenterede fremskrivning af de maksimalt mulige værdier ved optimal drift.
Metanudbyttet på biogasanlæg er en vigtig parameter for anlæggenes miljøprofil, som der kan være
mulighed for at optimere.
En anden vigtig parameter for biogasanlæg, er hvilken form for energifremstilling, der substitueres
ved brugen af den producerede biogas. I hovedscenariet blev det antaget at biogassen blev benyttet i
en gasmotor til el- og fjernvarmeproduktion. En anden mulighed vil være at opgradere biogassen til
naturgaskvalitet og koble biogasanlægget på naturgasnettet. I dette tilfælde substituerer biogassen
direkte brændslet, dvs. naturgas.
Følsomhedsanalyserne udføres kun på de scenarier, hvor de er relevante, f.eks. laves
følsomhedsanalysen ”øget metanudbytte fra Aikan-anlægget” kun på de scenarier, hvor Aikananlægget
er repræsenteret dvs. scenarierne 2A, 2Z, 3A, 3Z, 5A og 6A. Miljøpåvirkningskategorierne
”Andre” udelades, da mængden af deponeret materiale fra forbrænding ikke ændres i
følsomhedsanalyserne, og mængden af kompost til udbringning på landbrugsjord kun ændres
minimalt i scenarierne med ekstra metanudbytte på Aikan-anlægget.
6.5.1. Naturgasbaseret marginal el
Elproduktionen, som i hovedscenariet var 91 % kul, 5 % naturgas og 4 % olie, udskiftes med 100 %
naturgas. Elproduktionen udskiftes i de processer, som foregår i Danmark eller benytter dansk
marginal elektricitet, hvilket vil sige sorterings-, balleterings-, papirgenanvendelses-, forbrændingsog
biogasanlæg (for at forenkle modelleringen er den marginale el ved jern-, aluminium-, pap og
plastgenanvendelse ikke ændret i forhold til hovedscenarierne).
Følsomhedsanalysen undersøger den effekt, at elproduktionen bliver mere ”grønt” og altså vil have
mindre CO2 udledning, hvilket giver en dårligere substitution af el, men også mindre
miljøpåvirkninger ved forbrug af el.
Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation
97