Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Denne analyse omhandler en teknikvalgsproblemstilling. Det vil sige, at det skal afdækkes, hvilken
af forskellige metoder til håndtering af dagrenovation, som er mest rentabel for samfundet på langt
sigt. I forbindelse med analyser af denne type anbefales det i Miljøministeriet (2010), at man ikke
medtager allerede afholdte investeringer ud fra en begrundelse af, at man ikke skal være låst af
allerede foretagne valg, når man skal beslutte, hvilken teknik der er den bedste. "Bar mark"-
antagelsen benyttes derfor i analysen, hvilket betyder at de fulde investeringer ved de forskellige
metoder til håndtering af dagrenovation medregnes gennem anvendelse af de løbende prisdata,
uanset om de allerede er afholdt eller ej.
7.2.6. Optimering af affaldssystem
Det er i alle scenarier med øget genanvendelse forsøgt at optimere affaldssystemet for at sikre størst
mulig sammenlignelighed. Optimeringen består først og fremmest i at sikre størst mulig
fyldningsgrad i beholderne til indsamling af affald, da indsamlingsomkostningerne er den mest
betydende udgift i affaldshåndteringen. For enfamilieboliger er det forsøgt at vælge så lave
tømningsfrekvenser som muligt givet visse minimumskrav. For etageboliger er antallet af
husstande, som deler beholdere, søgt optimeret, sådan at beholderne er fyldte, når de tømmes.
Disse optimeringer ligger i tråd med den måde, man i praksis administrerer affaldsindsamling i
dag.
Derudover er det forudsat, at anlægsstørrelserne ikke nødvendigvis skal svare til affaldsoplandets
affaldsproduktion, idet samarbejde mellem oplandene gør det muligt at opnå stordriftsfordele på
visse typer anlæg.
7.2.7. Enhedsomkostninger
Analysen er opbygget, så der tages udgangspunkt i ét ton dagrenovation. Denne tilgang er dels valgt,
fordi det er nemmere at fortolke dette resultat end de samlede samfundsøkonomiske omkostninger,
og dels fordi den samfundsøkonomiske analyse dermed bedre kan sammenlignes med
livscyklusvurderingen, hvor resultaterne ligeledes opgøres per ton affald.
7.3. Budgetøkonomisk analyse
Opgørelse af den direkte økonomiske påvirkning af de enkelte berørte parter betegnes en
budgetøkonomisk analyse. Den budgetøkonomiske analyse omfatter udelukkende de direkte
finansielle omkostninger/gevinster, der pålægges forskellige dele af samfundet i forbindelse med
affaldshåndteringen, og belyser således de direkte fordelingsmæssige konsekvenser.
De budgetøkonomiske konsekvenser bør opgøres for de forskellige samfundsgrupper, som påvirkes
mest markant. I denne analyse omfatter disse potentielt:
Kommunerne/affaldsselskaberne
Affaldsproducenter (husholdninger og erhverv)
Behandlingsvirksomhederne
Statsfinanserne
Udover ovenstående interessenter vil en række øvrige aktører blive påvirket økonomisk,
eksempelvis vognmænd. Påvirkningen af disse aktører er imidlertid af mindre omfang.
Den budgetøkonomiske analyse afdækker de økonomiske konsekvenser for hver enkelt type aktør,
som påvirkes af de belyste alternativer.
112 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra
dagrenovation