udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

Hvorfor denne dialog?
SIDE 111 DIALOG 6
Hvad skal den pædagogiske
arbejdsplads kunne?
Som det fremgår af den foregående dialog, er de krav, som det posttraditionelle
samfund stiller til ungdomspædagogerne, vanskelige at imødekomme. Man
kan hævde, at ungdomspædagogerne skal besidde så store personlige kompetencer,
at de næppe kan imødekommes, hvis ikke de ungdomspædagogiske
arbejdspladser er indrettet sådan, at de aktivt støtter og supplerer medarbejdernes
ressourcer og kompetencer i videst mulig udstrækning.
Den pædagogiske arbejdsplads er en kontekst, som skal sikre maksimal
vidensdeling mellem medarbejderne samt, at den maksimale kompetence om
at omgås unge bliver ”nedpløjet” i deltagernes personlige beredskab. Derfor vil
vi i denne dialog præcisere nogle krav til den pædagogiske arbejdsplads, som
er forudsætninger for, at de enkelte medarbejdere kan løse deres opgaver.
1. Den pædagogiske arbejdsplads
skal sikre kompetenceudvikling
I de sidste 5-10 år er det offentlige og private arbejdsmarked blevet oversvømmet
af en lang række analysesystemer og udviklingsprojekter, som hævder
at have medarbejdernes kompetence som interesseområde. Men selv om
man i stor udstrækning benytter de samme ord og begreber, er der en verden
til forskel på hvilke interesser, der ligger bag de forskellige kompetenceprojekter.
Defination af begrebet
kvalifikation:
Kvalifikation (fra det latinske
ord ’qualificare’)
betyder at blive gjort
egnet eller dygtig til
noget. Kvalifikation er
resultatet af en systematisk
og formel
påvirkningsproces, hvorigennem
en person tilegner
sig en given viden,
nogle givne færdigheder
og nogle særlige holdninger.
Det er en viden,
der kan efterprøves, f.eks.
ved hjælp af eksaminer,
prøver og test.
Kvalifikationer kan beskrives,
generaliseres, formaliseres
og kontrolleres og
er ikke knyttet til en
bestemt kontekst.