udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 3 SIDE 68
arbejdsløshed, dårlig økonomi, ringe boligforhold, misbrug og vold samt psykologisk
set af klientgørelse, støtteforanstaltninger og offerrolle og er undtagelser,
som bryder reglen” (Elsborg et al., 1999).
Undersøgelsen viser, at mønsterbryderne udgør en meget blandet social gruppe,
som af forskellige årsager og ud fra forskellige motiver har haft held til at
få et normalt liv på trods af en række problematiske opvækstbetingelser.
Undersøgelsen konkluderer ikke entydigt hvilke faktorer, der er udslagsgivende
for unges mønster-brud, men det kan ifølge forfatterne udledes, at særlige
personlige ressourcer ved individerne (refleksion, begavelse, selvtillid, gå-påmod)
i kombinationen med positive venskabs- og bekendtskabsrelationer medvirker
til mønsterbrydningen. Men selv om sådanne positive venskabs- og
bekendtskabsrelationer er vigtige, konkluderer undersøgelsen, at : ”alt tyder
dog på, at mønsterbryderne generelt er ressourcestærke personer, som har
haft evner og overskud til at sætte sig ud over deres sociale baggrund og forbedre
deres livschancer” (Elsborg et al., 1999).
Set fra et socialkonstruktionistisk synspunkt forekommer et ræsonnement,
der skelner mellem ’særligt ressourcestærke individer’ og ’positive venskabs-
og bekendtskabsrelationer’, at være erkendelsesteoretisk uholdbart.
Vores konstruktive relationer og individets særlige ressourcer kan ikke ses
som adskilte og isolerede fænomener. Hvis sociale relationer går forud for
den enkeltes identitet, er en ressourcestærk person et resultat af ressourcestærke
relationer. En skelnen mellem individet og dets relationer kan kun
opretholdes, hvis man ser den enkelte som noget helt andet end de relationer,
han eller hun indgår i.