udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

DIALOG 4 SIDE 70
Definition af begrebet
systemverdenen:
Systemet er hos
Habermas et begreb, der
dækker over det økonomiske
og det politiskadministrative
system, der
styres af det, han kalder
styringsmedierne; nemlig
penge og magt. Magten
og pengene styrer systemet
ud fra krav om funktionsdygtighed
og effektivitet.
Aktørerne (menneskene)
inden for systemet
er kendetegnet ved at
handle strategisk rationelt.
Under gunstige forhold
kan styringsmedierne
med et minimum af
kommunikation, normer
og situationsfortolkninger
koordinere og organisere
store komplekse handlingssystemer.
Det er systemet,
der tilvejebringer
økonomiske goder og
løser eksempelvis den
økonomiske fordeling i et
samfund.
De to grundbegreber, som kæmper mod hinanden i Habermas’ teori, benævner
han henholdsvis systemverdenen og livsverdenen. Samfundet kan ifølge
Habermas iagttages ud fra disse to begreber, der adskiller sig fra hinanden
ved at have forskellige organisationsprincipper, rationalitetsformer og handlingsberedskaber.
På trods af aktørernes personlige egocentri betyder den målrationelle karakter,
som systemet afkræver sine agenter (menneskene i systemet), at deres egocentri
ophæves, så der optræder en vis grad af stabilitet og integration i systemet.
En afgørende faktor, som gør systemverdenen effektiv, er, at mennesker i
et system kan klare sig med et minimum af kommunikation. Det menneskelige
sprog i systemet er ikke (som i livsverdenen) et middel til at opnå gensidig forståelse,
men benyttes alene som et strategisk redskab til at sikre den magtmæssige
og økonomiske rationalitet, som systemet bygger på.
I livsverdenen sker koordinationen af handlinger og integration på grundlag af
borgernes demokratiske enighed, som er opnået gennem sproglig forståelsesorienteret
kommunikation, der sætter sig udover individuelle interesser. For
at nå til enighed kræves det derfor, at gyldigheden af sproglige udsagn anerkendes.