udsat/frisat indhold - Servicestyrelsen

SIDE 55 DIALOG 3
kert flakkende og ca. 20% som involveret i kriminalitet af den ene eller
anden art, mens kun ca. 15% af drengene forekommer upåfaldende eller
tilpassede
• Af pigerne er ca. 20% usikre og ensomme, 20% har været eller er i berøring
med kriminelle miljøer, ca. 10% er urolige og udad reagerende, mens
ca. 30% er upåfaldende (tilpassede).
På trods af, at nogle af disse tal giver et foruroligende billede af de unge, som
har tiltrukket sig klubmedarbejdernes opmærksomhed, er det tydeligt, at klubmedarbejderne
ikke opfatter de unge som besværlige (men derimod sympatiske)
eller problembelastede (men derimod ressourcefulde).
De enkelte narrativer er således opbyggelig læsning, som giver en tro på, at
klubmedarbejderne har god kontakt med de unge.
5. De unge har væsensforskellige livsstrategier
De unge i klubprojektet er som andre mennesker vidt forskellige, hvorfor det
principielt er meningsløst at stigmatisere dem som tilhørende den ene eller
anden type, gruppe eller karakter.
Når vi trods alt foretager en typeinddeling, skyldes det, at generaliseringer kan
være med til at fremme et overblik over vilkårene for ungdomslivet. Den enkelte
unge kan ikke beskrives med udgangspunkt i vores kategorier, ligesom
vores kategorier ikke kan siges at være empirisk dokumenterede.
De strategier, som de unge udvikler, betyder, at de træffer valg, som er rimeligt
identiske med andre unge, hvis livsvilkår ligner deres. De forskellige ungdomsgrupper
udvikler således nogenlunde identiske strategier til at håndtere deres
aktuelle sociokulturelle livsbetingelser. Ifølge Georg Simmel (1992) er det sociale
liv en kampplads bestående af ambivalente principper, hvor sociale aktører
prøver at tilfredsstille deres behov for på den ene side at differentiere sig fra
og på den anden side imitere hinanden. Differentieringen opstår ved individets
behov for at adskille sig fra andre og dermed komme til at fremstå som unikt.